Canadas oprindelige folk hårdt ramt af den ekstreme kulde

De ekstreme temperaturer der er i Canada for tiden, er frygtelige - selv for landets inuitbefolkning.
02. februar 2019 15:45
Versionist Mads Lynge

Januar har medbragt nogle af de mest ekstreme temperaturer der er oplevet i mange generationer. Det er den såkaldte Polar Vortex, der får skylden. En ekstrem kold vind der blæser fra de arktiske egne hen over store dele af Canada og USA.

Sidst på ugen i Montreal var det således minus 29 grader celsius. Tre kvinder døde på Montreals gader i januar …to var inuit,  en var cree indianer. De havde ikke fundet et varmt sted at søge ly for kulden.           

Flere nye initiativer er kommet i gang i Iqaluit for at hjælpe de hjemløse.

Et nyt kulde krise center åbnede for tre uger siden. Dan Laffin og Matthew Clark som leder centeret udtaler til CBC News, at de anser det som en succes, fordi mindst 15 mennesker sover der hver nat, og ingen er frosset ihjel i byen indtil nu. Centeret er åbent indtil slutningen af marts.

Længere vestpå er det endnu koldere. I Inuvik, hovedstaden i Inuvialuit området var temperaturen i slutningen af ugen helt nede på minus 39 grader med vind chill faktor. Det er koldere end på Nordpolen.

Så selv Inuit lider under de kolde temperaturer, og alle håber nu på at det snart bliver varmere, inden flere dør af kulden.