Når det er 50 frostgrader, kan det være farligt at køre i grøften, ja ligefrem livsfarligt. ArkivfotoFoto: Alec Couros/Flickr Creative Commons

Canada: Tre mænd satte ild til deres bil for ikke at dø af kulde

Hvad gør man hvis man kører i grøften med sin bil og det er 50 graders kulde? Man sætter ild til bilen.

I den sidste uges tid har Carmacks indianerlandsbyen i Yukonterritoriet været et af de koldeste steder i hele verden.

Og når det er 50 frostgrader, kan det være farligt at køre i grøften, ja ligefrem livsfarligt.

En lastbilchauffør,Yves Lafond, kom i begyndelsen af ugen kørende nord for Carmacks en sen aften på vej nordpå af Klondike-hovedvejen, fortæller CBC News.

Lige pludselig så han i mørket noget, der lignede et stort bål ved vejkanten.

Han studsede noget og stoppede, da han så, at det var en lille pickuptruck i grøftekanten, der brændte.

Ved siden af den brændende bil så han tre meget forfrosne mænd, helt stive af kulde, men dog i live.

De var havnet i grøftekanten flere timer før, da de kørte galt. De fortalte, at de så havde prøvet at gå efter hjælp, men det var umuligt i det iskolde frostvejr.

Situationen var et spørgsmål om liv eller død, og da de mærkede, at de var ved at miste bevidstheden af kulde, tog de den hurtige beslutning at brænde deres bil for i det mindste at få lidt varme.

Yves Lafond, der fandt dem, fik dem ombord i sin lastbil, og bragte dem til den næste landsby, hvor de stadigvæk er under behandling for forfrysninger.

De er overbevist om, at de tog den rigtige beslutning, da de satte ild til deres bil, for ellers var de uden tvivl frosset ihjel.  

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt