Den tidligere Inuitleder Mary Simon har deltaget i arbejdet med Canadas nye arktiske politik.

Canada lancerer ny politik for Arktis

Den canadiske regering har nu offentliggjort sit længe ventede oplæg til Canadas nye arktiske politik.

Det er fire år siden, at den canadiske regering lovede en plan for en ny arktisk politik.

Det skriver CBC.

Det lange dokument hedder "Canada’s Arctic and Northern Policy Framework". Det bliver kaldt for en køreplan, der vil styre den fremtidige udvikling indtil 2030, og som vil satse på samarbejde med de arktiske folk, Inuit, indianere og Métis.

I indledningen til den nye politik, skriver minister for oprindelige folk Carolyn Bennett, at regeringen vil respektere og støtte Inuits ønsker om selvstyre i Inuit Nunangat.

Desuden skriver hun, at køreplanen fuldt ud vil respektere Inuits rettigheder, som vil blive en del af regeringens politik fra nu af.

Mary Simon har bidraget til den ny strategi

Den nye politik er til dels baseret på inuitlederen Mary Simon’s rapport til ministeren.

Mary Simon konsulterede i 2016 inuitledere og organisationer i alle de arktiske egne for at finde ud af, hvad de gerne ville have inkluderet i en fremtidig politik.

Rapporten fokuserer på sunde familier og lokalsamfund, en voksende arktisk økonomi og de mange udfordringer som klimaforandringerne giver.

Den nye politik er allerede blevet kritiseret for at mangle konkrete detaljer.

Iqaluit’s borgmester, Madeleine Redfern udtaler til CBC, at der endnu er meget hårdt arbejde tilbage for at udvikle specifikke økonomiske programmer, men at hun er glad for at planen involverer lokalsamfundene og lokalregeringererne, selv om planen var meget længe undervejs.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt