Bygdeformand: Kujalleqs bud på Narsarsuaqs fremtid er febrilske

Narsarsuaq står til at miste mange arbejdspladser, når en ny lufthavn står klar i Qaqortoq. Men hverken idéen om kasino eller landbrugsskole er særligt gode, mener bygdebestyrelsesformand.
Bygdeformanden i Narsarsuaq er ikke imponere over kommunens bud på, hvad der kan sikre bygdens fremtid. Arkivfoto Foto © : Kristiansen Lars
30. september 2019 06:50

Mens Kangerlussuaqs fremtid som lufthavn er sikret efter en aftale mellem Naalakkersuisut og den danske regering, er fremtiden for Narsarsuaq mere usikker.

Bygdens atlantlufthavn bliver muligvis nedgraderet til en regional heliport, når den nye lufthavn i Qaqortoq står færdig i 2023. Kommune Kujalleq har derfor været i tænkeboks for at finde ideer til sikring af bygdens fremtid.

Og kommunen har en lang række bud på løsninger, der skal sikre Narsarsuaqs fremtid: Det lokale hotel skal omdannes til en sikret anstalt, og et et kasino eller en landbrugsskole skal også etableres, lyder nogle af buddene.

LÆS OGSÅ Narsarsuaqs planer for fremtiden: Kasino eller anstalt på hotellet

Men det mener bygdebestyrelsesformand Mouritz Karlsen fra Inuit Ataqatigiit er både urealistisk og febrilsk.   

- Man bør revurdere sådanne febrilske forsøg på løsninger. 

Eksempelvis peger han på, at det allerede er svært at tiltrække arbejdskraft til de eksisterende anstalter for domfældte, påpeger han.

LÆS OGSÅ Ingen garantier til Narsarsuaq: Naalakkersuisut bør tage stilling

En ny landbrugshøjskole i Narsarsuaq imponerer heller ikke:

- I Narsaq har man allerede samlet den slags aktiviteter som næringsmiddelskolen, og man skal passe på, at man ikke udkonkurrerer denne eksisterende institution, siger han.

Bygdebestyrelsesformanden kan dog tilslutte sig kommunens forslag om, at området skal benyttes af selskaber.

- Der er store landområder i Narsarsuaq, som man kan benytte som reparationspladser. Der er en havn og en landingsbane. Så der er muligheder for at benytte Narsarsuaq til den slags formål, mener Mouritz Karlsen.

LÆS OGSÅ Nu er arbejdet i gang med Narsarsuaqs og Kangerlussuaqs fremtid

Bygdebestyrelsesformanden glæder til mere realistiske drøftelser i den nedsatte arbejdsgruppe, der skal se på muligheder for bygden.