Bygdeforening efterlyser bedre service

Bygdeforening efterlyser en bedre servicering af bygder. Det sker efter, at sygehuset i Upernavik tøvede med at evakuere en ældre mand fra bygden Tasiusaq.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
05. juli 2010 15:41

Den ældre mand blev siden evakueret til sygehuset i Upernavik. Men da var det for sent at redde hans liv.

- Vi ønsker at bygderne skal serviceres bedre, da det ikke er første gang, det sker, siger Bygdeforeningen Kanunupe's formand Jens Kristian Therkelsen:

Jens Kristian Therkelsen ønsker, at bygdebeboere skal have samme mulighed for at blive behandlet som byboere:

- Samfundet har pligt til at udføre evakueringer, uanset hvad det koster, siger Jens Kristian Therkelsen.

Sidste år holdt Bygdeforeningen et møde med Sundhedsvæsenet. På mødet var hovedemnet telemedicin.

Telemedicin kan for eksempel give mulighed for, at en bygdesundhedsmedarbejder undersøger patienter og sender resultatet til det nærmeste sygehus, som så kan ordinere den rigtige behandling.

- Vi skal have flere muligheder inden for telemedicin, siger Jens Kristian Therkelsen.

Han understreger også vigtigheden af at føle sig tryg, uanset om man bor i en by eller bygd.

- Bygdesygeplejerskerne skal have en bedre beslutningskompetance. De skal kunne bestemme, hvorvidt en patient skal evakueres eller ej, siger Jens Kristian Therkelsen.