Bronze til håndboldkvinderne

De grønlandske håndboldkvinder sikrede sig i går bronze i semifinalen ved VM-kvalifikationsturneringen i Mexico.
Foto © : Sara Biilmann Egede
Skrevet af Mette Nørmark
03. juni 2019 11:03

Kampen mod Den Dominikanske Republik endte 22-20 i grønlandsk favør, og dét sikrede håndboldkvinderne en tredjeplads i turneringen. 

Missede finalen 

Grønland tabte lørdag aften den afgørende semifinalekamp mod Puerto Rico med 24-28 efter en tæt og spændende kamp. 

Det blev således ikke til en finaleplads for de grønlandske håndboldkvinder ved VM-kvalifikationsturneringen i Mexico.

- Vi tabte desværre med fire mål, men var ellers med igennem hele kampen, fortæller en af spillerne, Sara Biilmann Egede til KNR.

- Men til sidst stak de af fra os. Vi kæmpede ellers alt hvad vi kunne, men det gik desværre ikke vores vej i dag, siger hun.

Finalen, der giver en plads ved VM i Japan, blev spillet af Cuba og Puerto Rico.