Bredt flertal breder sig bag salg af alkoholfri øl

Et bredt politisk flertal tegner sig bag Demokraternes forslag om at lempe reglerne, så der lettere kan importeres og sælge alkoholfri øl herhjemme.

I marts foreslog Justus Hansen fra Demokraterne, at man skal undtage alkoholfri øl fra emballagebekendtgørelsen, så det bliver lettere at importere og dermed sælge alkoholfri øl i Grønland.

Det forslag har nu fået et gevaldigt rygstød af Erhvervs- og Råstofudvalget i Inatsisartut. Det viser en betænkning fra udvalget.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut knapper op for de alkoholfrie øl

- Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse, skriver udvalget om Justus Hansens forslag.

Udvalget består af repræsentanter fra Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut, Samarbejdspartiet og Demokraatit, og derved ligner det et forslag, der vil blive endeligt vedtaget.

Frygter ikke svineri

I behandlingen af forslaget lægger udvalget blandt andet vægt på, at der er en lille efterspørgsel på alkoholfri øl. Der forventes derfor ikke store konsekvenser ved at lempe reglerne.

Der henvises desuden til, at der allerede i dag sælges dåser indenfor andre drikkevarekategorier uden, at der har været miljøproblemer.

- I dag kan der købes forskellige mærker af dåseenergidrikke med kulsyre også i de områder, hvor emballagebekendtgørelsen har gyldighed - herunder f.eks. Redbull, Cult mfl., skriver udvalget og uddyber:

- Selvom borgerne i dag har adgang til disse drikke på dåser, synes antallet af synlige aluminiumsdåser i bybilledet at være ganske begrænset, vurderer Erhvervs- og Råstofudvalget.

Forslaget skal efter planen andenbehandles 9. maj, og det støttes også af Naalakkersuisut.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt