Brande i Californien er de største i statens historie

To voldsomme brande, der siden 27. juli har skabt stor ødelæggelse i den amerikanske delstat Californien, er de største i statens historie. Det oplyste brandmyndighederne mandag lokal tid.
Foto © : Tony Salas/Flickr Creative Commons
Skrevet af Ritzau
07. august 2018 07:58

I alt er knap 1150 kvadratkilometer blevet brændt af. Det svarer næsten til størrelsen på den amerikanske kæmpeby Los Angeles.

Brandene raser tæt på hinanden nord for San Francisco. Meget af det ramte område er ikke beboet, men 75 huse er alligevel brændt ned.