Brand i Qullissat: Politiet har identificeret offeret

Der var formentlig tale om en skorstensbrand, da et hus i Qullissat brændte ned sidste weekend.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
14. juli 2017 09:48
Versionist Connie Fontain

Det vurderer politiet efter brandteknikere fra Danmark har været til stede i den nedlagte bygd som led i efterforskningen.

- Teknikerne har ikke fundet tegn på, at der er brugt brandbare væsker, så vi regner med at kunne udelukke, at der er tale om noget kriminelt, siger politikommissær Sebastian Bech til KNR.

Politikommissæren oplyser derudover, at personen der afgik ved døden under branden er en 80-årig kvinde. Politiet har nu frigivet hendes lig, så familien kan begrave hende.

Efter yderligere genafhøringer og vidneforklaringer forventer politiet at kunne afslutte sagen hurtigt. 

LÆS OGSÅ Brand i Qullissat: En person formodes brændt inde