Borgernes retssikkerhed truet

Der har hersket retsløse tilstande i Socialforvaltningen i Kujalleq

Sagsbehandlingen har så store juridiske mangler, at forældre med loven i hånd kan bede om at få deres anbragte børn hjem her og nu, hvis de ville. Det viser en aktindsigt fra Socialdepartementet, som KNR har fået adgang til.

Den 15. april kommer der et nødråb fra kommunens borgmester Jørgen Wæver Johansen og socialudvalgsformand Karla Bisgaard.

"Situationen er problematisk...", skriver de blandt andet til naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha Lund Olsen.

Læs også Mere assistance til Kujalleq

Brevet kommer på samme dato hvor Departementets sociale Tilsyn laver en varslet og lovpligtig inspektion i kommunen.

I brevet beder kommunen om at få sendt socialrådgivere fra Departementet til kommunen. Formålet er at få akut hjælp til at løse bunken af børnesager efter lovens bogstav. 

Juridisk uforsvarlig

Aktindsigten, der indeholder mailkorrespondancen mellem departementet og kommunen om hjælpens udformning, tegner et billede af herskende tilstande, der lader til at være langt værre, end det er kommet frem i offentligheden.

De fire udsendte socialrådgivere udtrykker fortvivlelse over tingenes tilstand, da de afdækker 168 børne- og ungesager. Heriblandt 13 meget bekymrende anbringelsessager. 

Det fremgår også, at de anser "kommunens forvaltningsmæssige behandling af borgerne som uforsvarlig", og at sagsbehandlingen ikke har "lovmæssigt grundlag", den er ikke "juridisk forsvarlig", lyder tilbagemeldingen.

Læs også Skarp kritik af Kujalleq

Manglende dokumentation

Der foreligger for eksempel ikke lovpligtige dokumenter, når det gælder forældres samtykke i forbindelse med børneanbringelser, ingen høring af forældre og børn, der mangler handleplaner og godkendte plejetilladelser. Sagsakter er forsvundet fra sagen, og ledelsen mangler styring og tilsyn, lyder indberetningen fra departementets udsendte til Martha Lund Olsen.

Og når forældrene bliver oplyst om den manglende dokumentation, har medarbejderne svært ved at se borgerne i øjnene.

Den manglende dokumentation i sagerne er så "graverende, at medarbejderne ikke kan møde de berørte borgere eller borgere generelt, mailer en dybt bekymret departementschef på et tidspunkt til kommunens økonomidirektør Kenneth Høegh.

Læs også Tilsynschef: Alvorlige fejl i sagsbehandling i Kujalleq

"Konsekvensen af den manglende dokumentation er", skriver Julie Præst Wilche videre, at "forældrene kan bede om at få deres anbragte børn hjem, og det kan man ikke forhindre".

I en svarmail skriver kommunens økonomidirektør Kenneth Høegh at han "bestemt ikke håber at situationen er så alvorlig som beskrevet".

Måtte tale med store bogstaver

Men situationen er så alvorlig, at departementschefen også må tale med store bogstaver over for ledelsen i kommunen for at få den til at makke ret i forhold til indgåede tidsplaner og samarbejdsaftaler. For eksempel en aftale om, at kommunen skal udarbejde en helt ny organisationsplan for Socialforvaltningen, fremgår det af aktindsigten.

Det sker efter at de seneste års mange udskiftninger af socialchefer, mangel på socialrådgivere og uro i den kommunale topledelse har sat borgernes retssikkerhed på spil.

Læs også Aktindsigt bekymrende læsning

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt