Saqqaq: Borgerne kender til risiko for fjeldskred

Borgerne i Saqqaq ved godt, at de bor i et risikofyldt område. For da fjeldet Paatuut overfor Qullissat skred ned i vandet i 2000, nåede flodbølgen faktisk til Saqqaq.
Skrevet af Kathrine Kruse
12. januar 2019 17:04

Derfor er borgerne taknemlige for, at myndighederne er kommet for at informere dem. Skulle der komme et fjeldskred fra fjeldet Illorsuaasaq overfor Saqqaq og skabe en flodbølge kan bølgerne nå Saqqaq på blot 7 minutter.

- Da det blev præsenteret første gang, var alle i bygden chokerede, måske fordi vi har tænkt meget på hændelsen i Nuugaatsiaq i 2017, siger Uno Jensen fra Saqqaq. 

LÆS OGSÅ Saqqaqs borgere er rystede

Der kom omkring 60 borgere til borgermødet i Saqqaq, heriblandt et bygdebestyrelsesmedlem.

- Jeg fik heldigvis meget at vide, der var mange deltagere, og Naalakkersuisoq deltog. Så vi fik de fleste af de informationer, som vi ønskede, fortæller Adolf E. Jensen.

LÆS OGSÅ 18 nye steder skal undersøges for fjeldskredsfare

Sætter pris på borgermøde

Da borgerne i Saqqaq allerede har været ramt af en flodbølge før, ved de godt, at der er risiko for, at der sker noget lignende igen siger bygdebestyrelsesmedlemmet.

- Vi har erfaringer med det, og vi forventer, at det kan ske når som helst, derfor er vi klar til at reagere, hvis der skulle ske noget.

LÆS OGSÅ Fjeldskredsrisiko - men ingen grund til panik

De er derfor taknemlige for, at myndighederne er kommet for at informere dem.

- Det er meget betryggende som borger her, at de kom og informerede os om de kommende begivenheder, siger Adolf E. Jensen.  

Borger efterlyser bedre informationer

Men borgerne ønsker, at de får resultaterne af undersøgelserne fremlagt, før det kommer frem i medierne. 

- Jeg kræver, at borgerne her er de første til at få besked, så de kan være trygge her, siger Uno Jensen.