VIDEO Borgere i Akunnaaq: Vi vil selv bestemme, om vi vil flytte

Der bor omkring 70 borgere i bygden Akunnaaq. De vil gerne inddrages mere i debatten om bygdernes fremtid.
- Der er mange bygder, hvor det ikke går godt for hverken handel eller erhverv. Men vi beboere skal helt sikkert inddrages i debatten, når den tager udgangspunkt i forholdene i bygderne. Foto © : KNR / Jens Rafaelsen
15. oktober 2020 11:03

Vi skal bo færre steder, driftige bygder skal bevares, og andre bygder lukkes naturligt ned.

Det sagde Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen under åbningsdebatten i Folketinget i torsdags.

Gerth Nielsen er født i bygden Akunnaaq ved Aasiaat, og han kan ikke forestille sig at flytte et andet sted hen. Til gengæld vil han gerne sige, hvad han mener om Aaja Chemnitz Larsens forslag.

LÆS OGSÅ IA undsiger Aaja Chemnitz Larsen: Bygdelukninger går vi selvfølgelig ikke ind for

- Der er mange bygder, hvor det ikke går godt for hverken handel eller erhverv. Men vi beboere skal helt sikkert inddrages i debatten, når den tager udgangspunkt i forholdene i bygderne.

Grethe Olsen lever et roligt liv sammen med sin familie. Og hun står også på sin ret til at sige sin mening:

- Enhver har ret til sin holdning. Men vi, som bor i bygderne, skal naturligvis høres, hvis der skal ske noget med bygderne, siger hun.

Siden 2010 er der blevet færre borgere i Akunnaaq. Ifølge Grønlands Statistik var der 101 der boede i bygden. I 2020 er tallet nede på 66. 

Se Qanorooq indslaget om Akunnaaq her: 

Akunnaaq