- Når ti skoler bliver ramt samme dag, vil folk bare flygte fra byen, men hvor skal de tage hen, siger Amjad Yamin.Foto: Abdulaziz Ketaz/AFP/Ritzau Scanpix

Bomber regner over Idlib: Børn graver huller til de døde

Idlib i det nordvestlige Syrien er hårdt ramt af angreb, og tirsdag blev ti skoler ifølge Red Barnet ramt af bombardementer.

Op mod en million mennesker har været på flugt siden december, men krisen er nu eskaleret, fortæller Red Barnets talsperson for Syrien, Amjad Yamin, til Ritzau.

Han befinder sig tæt på konflikten og kan berette om katastrofelignende tilstande.

- Vi hører hjerteskærende historier om børnene, og hvad familierne må gøre for at overleve. Og situationen er værre end hidtil, fortæller Yamin.

LÆS OGSÅ Erdogan advarer om nært forestående angreb i syrisk provins

- Børn, der bor i en forladt bil, efter at deres familier er blevet dræbt. En dreng i Idlib, der kun ejer det tøj, han gik i. Da hans mor vaskede hans tøj, måtte han blive i et håndklæde i seks timer, indtil tøjet var tørt, siger Amjad Yamin.

- Flygtningene er forvirrede og skræmte, og folk ved ikke længere, hvad de skal gøre.

- Når ti skoler bliver ramt samme dag, vil folk bare flygte fra byen, men hvor skal de tage hen, siger Amjad Yamin.

Ifølge Red Barnet mistede ti personer livet under angrebene.

De seneste uger har nødhjælpsorganisationer gang på gang advaret om, at der en omfattende humanitær krise for de fordrevne, som mangler telte og opvarmning.

Lederne for Tyrkiet, Tyskland, Frankrig og Rusland skal efter planen mødes 5. marts for at drøfte situationen.

/ritzau/

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt