Blinde passagerer skal smides af længere ude i havet
Rettelse: KNR skrev tidligere at det var tre sømil, det er rettet til 50 sømil.
Inatsisartut vedtog i onsdags et forslag fra Naalakkersuisut. Forslaget, som nu er trådt i kraft, handler om, at Grønland tiltræder en FN-konvention om ballastvand.
Tiltrædelse af konventionen betyder, at der vil være krav som man skal følge.
Konventionen stiller krav om, at ballastvand enten skal udskiftes eller behandles.
Hvis vandet skal udskiftes, skal det ske på en havdybde på over 200 meter og minimum 50 sømil fra nærmeste kyst.
Hvis ballastvandet skal behandles, så stiller konventionen nogle krav. Behandling af ballastvand stiller krav til, at der ikke sker en negativ miljøpåvirkning ved udtømning af det renset vand.
Tiltrædelse af ballastvandskonventionen betyder også, at krydstogtskibe for eksempel overholder reglerne når de anløber her til landet.
Ballastvand er noget, mange fragtskibe har nede på bunden af skibet. Det er vand, som skal give stabilitet under søfarten. Vandet bliver indtaget under sejladsen, og her kan der komme mindre dyrearter med ind i skibet som blinde passagerer.
Invasive arter
Invasive arter er arter, der ikke er hjemmehørende i nationale farvande. Invasive arter er et voksende problem i hele verden. De kan have store negative effekter på den biologiske diversitet og fiskeriet.
Kilde: Naalakkersuisut.
Det kan give problemer i forhold til dyrelivet i havet.
For når et skib ankommer til Grønland og smider ballastvandet ud, kan det udgøre en trussel for havmiljøet, hvis vandet indeholder invasive arter.
- Miljøet betaler en høj pris ved udledningen af ballastvand, som kan indeholde invasive arter. Invasive arter er et voksende problem i hele verden og har markante effekter på den biologiske diversitet og fiskeriet, skriver Selvstyret i en pressemeddelelse.
Og det kan godt gå hen og blive et problem i fremtiden.
LÆS OGSÅ Opposition om ny oliestrategi: For risikabelt for miljø og fiskeri
For med en større skibsaktivitet, kan der være flere og flere skibe, der udleder ballastvand i nærheden af den grønlandske kyst.
Derfor vil Naalakkersuisut have strengere regler. Og derfor vurderer selvstyret, at skibe skal udlede ballastvand 50 sømil fra den grønlandske kyst.
Hvad er ballastvand?
Mange fragtskibe bruger ballastvand for at sikre stabilitet, når de sejler. Vandet kommer fra havet, og kan indeholde blinde passagerer i form af invasive arter, der lever der, hvor vandet bliver taget ombord.
Naalakkersuisoq for arbejdsmarked, forskning og miljø, Jess Svane (S) er tilfreds med tiltrædelsen af konventionen.
- Der er i øjeblikket få invasive arter i vores farvande, men risikoen for dem øges i takt med klimaforandringerne og den øgede skibstrafik i Arktis. Med tiltrædelsen af Ballastvandkonventionen tager vi ansvar og synliggør, at Grønland er et fremadsynet og bæredygtigt land, der værner om vores biodiversitet og fiskeri, siger han.
Der er i forvejen regler og retningslinjer om, hvordan ballastvand skal behandles. Det står der i en Inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet fra 2017.
Tiltrædelsen af konventionen skal dog sikre, at internationale standarder bliver fulgt.
- Skibe, der sejler under udenlandsk flag, herunder eksempelvis krydstogtskibe, vil skulle overholde ballastvandregler vedtaget af deres egen flagstat. Såfremt en flagstat ikke har tiltrådt Ballastvandkonventionen, skal krydstogtskibet stadig overholde konventionen, hvis skibet anløber i stater, der har tiltrådt konventionen, står der i betænkningsnotatet til forslaget.
