Bekymret landslæge: Kun halvdelen af Kangerlussuaqs unge sagde ja til vaccine

Den 4. januar 2021 bliver formentlig en dag, der bliver noteret i historiebøgerne for Grønland.

Her fik den første grønlænder en vaccination mod Covid-19. 

Efterfølgende var der mange, der takkede ja til at blive vaccineret, når de blev spurgt. 80 procent af dem, der var over 80 år tog imod tilbuddet i de største byer.

Men i de seneste uger har sundhedsmyndighederne ikke oplevet samme opbakning, fortæller landslæge Henrik L. Hansen. Og det gør ham ked af det.

- På det seneste har vi vaccineret i Kangerlussuaq, i Maniitsoq og så er vi startet nede i Sydgrønland, og der har været en noget vigende tilslutning. Vi er meget kede af at se den udvikling, siger han.

- Vi har behov for, at flest muligt bliver beskyttet, men samfundet har også et meget stort behov for, at flest muligt bliver vaccineret, fordi det mindsker risikoen for, at der kommer smitteudbrud i samfundet.

Landslæge: Tilslutningen er for lav, hvis vi skal undgå udbrud

I sidste uge var vaccinekaravanen i Kangerlussuaq, der oftest fungerer som indgangsporten til Grønland. Her blev alle over 16 år tilbudt en vaccine mod Covid-19.

Og hvis man - ligesom landslægen - gerne ser, at alle bliver vaccineret, ser tallene mildest talt ikke gode ud. Blandt de 50- til 60-årige lagde kun 71 procent arm til vaccinen. 

Værre så det dog ud hos den yngre del af befolkningen. Blandt de 20- til 30-årige var det nemlig kun halvdelen, der blev vaccineret. 

- Det er et alt for lavt tal, hvis vi skal sikre os mod, at der opstår mindre epidemier rundt omkring, siger Henrik L. Hansen.

Men hvordan kan det være, at folk takker nej? Det er svært for landslægen at svare på:

- Det er et tilbud, som vi gør alle opmærksomme på blandt andet via medierne og opslag rundt om i byerne, men vi taler oftest ikke med dem, der ikke tager mod vaccinen, fordi de slet ikke dukker op, siger han. 

LÆS OGSÅ Folk i Kangerlussuaq blev væk fra første stik

Spørgsmål: Der har tidligere været episoder, hvor folk ikke har vidst, at det var muligt at blive vaccineret på den pågældende dag. Ved folk, at I er ude og vaccinere?

- Ja det tror jeg. Netop på grund af erfaringerne fra de første steder, er der blevet lavet en ekstraordinær indsats via medierne, sociale medier og sms'er direkte til folk.

- Så vi er ret sikre på, at næsten alle ved, når der er vaccinationstilbud, siger Henrik L. Hansen.

Kun Moderna- og Pfizer-BioNTech-vacciner er taget i brug

Men Landslægeembedet er blevet opmærksomme på, at nogle borgere har været i tvivl om, hvad det er for nogle vacciner, der bliver brugt i Grønland.

- Der er det meget vigtigt at fastslå, at i den vaccinationsproces, der kører i Sydgrønland nu, anvendes vaccinen fra firmaet Moderna, siger Henrik L. Hansen og tilføjer:

- Det er en vaccine, som nu er afprøvet på rigtig mange millioner mennesker i USA og også i Europa, men der har ikke vist sig nogle alvorlige bivirkninger.

LÆS OGSÅ Forsinkelse: Vi når ikke at blive vaccineret inden nationaldagen

Tvivlen kan ifølge ham være opstået, fordi medier verden over har skrevet om bivirkninger ved vaccinen fra AstraZeneca.

På grund af alvorlige men sjældne bivirkninger om blodpropper besluttede Sundhedsstyrelsen i Danmark som det første land i Europa, at netop den vaccine ikke længere skal bruges - i hvert fald ikke foreløbigt. 

Og da Grønlands vacciner kommer fra Danmark, bliver den heller ikke taget i brug heroppe for nu.

Indtil videre er det udelukkende vacciner fra Moderna og Pfizer-BioNTech, der bliver brugt i Grønland. Og der er ikke mistanke om, at de kan foresage blodpropper.