B-67 blev de første futsal-mestre

Nuummiutterne løb af med sejren, da det første grønlandsmesterskab i indendørs fodbold blev afviklet i Maniitsoq i weekenden.
Skrevet af Jette Andersen
14. april 2014 11:16

B-67 fra Nuuk spillede en meget lige finalekamp mod SAK fra Sisimiut.

I kampen om bronzen, der blev spillet mellem Kâgssagssuk fra Maniitsoq mod N-48 fra Ilulissat, var det ikke nok, at Kâgssagssuk spillede på hjemmebane. Da kampen var slut efter 60 minutters spilletid, stod der 2-2. Det betød ekstra spilletid, hvor N-48 formåede at score et mål, og da der ikke blev scoret flere mål, gik bronzen til holdet fra Ilulisssat.

Derudover har der også været GM i U-18 håndbold for både drenge og piger i Sisimiut. Her blev SAK den store vinder. Finalerne, der blev spillet i fredags, hos både damerne og herrerne blev spillet mellem hjemmeholdet SAK og GSS fra Nuuk. Damerne vandt med 33-23, mens herrenes slutstilling var 32-27.

I kampen om herrernes 3. plads, spillede Nagtoralik fra Paamiut mod Kâgssagssuk fra Maniitsoq. Nagtoralik vandt kampen med 32-26 og i damernes bronzeklamp vandt Kâgssagssuk over Holdfællesskabet med 21-17, skriver sermitsiaq.ag.