Børnetalsmanden genkender problemerne i Kommuneqarfik Sermersooq

Børnetalsmanden er ikke overrasket over konklusionen i en tilsynsrapport for Kommuneqarfik Sermersooq, som slår fast, at der på trods af forbedringer stadigvæk er markante udfordringer på socialområdet.
Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
14. januar 2019 16:19

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge fortæller, at hun kan genkende nogle af de problemstillinger, som rapporten påpeger.

- Foreksempel langsom sagsbehandling, forkert sagsbehandling eller mangel på sagbehandling, siger hun.

MIO genkender problemstillingerne fra de henvendelser de får fra bekymrede forældre, fagpersoner og andre voksne, der er bekymrede for børns vilkår i kommunerne, herunder også Kommuneqarfik Sermersooq.

LÆS OGSÅ Store forbedringer siden tilsyn i socialforvaltning

- Mange af borgerhenvendelserne handler typisk om børnekonventionens artikel 19 om manglende beskyttelse og artikel 39 om manglende hjælp, og det er der, vi kan genkende noget af det, der bliver nævnt i rapporten.

Børnetalsmanden er dog glad for, at der er sket forbedringer på socialområdet i Kommuneqarfik Sermersooq, som tilsynsrapporten også slår fast.

LÆS OGSÅ Forbedringer – men stadig mange fejl på socialområdet

- Det store positive billede er, at kommunen er igang med en stor proces og en oprydning. Så der sker noget, selvom det er en meget tung og lang proces. Og kommunen er selv klar over, at der ikke er nogen lette løsninger her, siger Aviâja Egede Lynge.