Børnetalsmand om manglende psykologhjælp efter makabert fund: Kommuner lever ikke op til lovgivningen

Det kan forfølge børnene resten af livet, hvis de ikke får den rette hjælp efter en traumatisk begivenhed, siger børnetalsmand i MIO Aviâja Egede Lynge.
Sagen er symptom på, at der generelt mangler fokus på psykisk hjælp til børn i Grønland, siger Aviâja Egede Lynge. Foto © : KNR
30. november 2022 07:37

Hvad der skulle have været et hyggeligt besøg på faderens arbejde på forbrændningsanlægget i Ilulissat, endte med et gruopvækkende fund for en otte-årig pige.

Parteringsdrabet i Ilulissat

 

23. november blev den 28-årige Tittus Hansen dømt skyldig for manddrab og usømmelig behandling af lig.

Han er idømt forvaring på ubestemt tid. 

 

Han skal også betale erstatning på i alt 300.000 kroner til offeret pårørende. 

I oktober sidste år fandt den i dag ni-årige pige et menneskeben, der senere blev identificeret som 24-årige Maassannguaq Dalager.

Efter det makabre fund fik pigen og hendes mor en enkelt krisehjælpssamtale på familiehuset i Ilulissat. Derudover har familien ikke modtaget noget hjælp, fortæller moderen Dina Dora Marcussen.

Men det overrasker ikke børnetalsmand i MIO Aviâja Egede Lynge. 

Og det er på trods af, at kommunerne ifølge lovgivningen er forpligtede til at yde støtte til børn og unge, der blandt andet har særlige behov.

- Kommunerne er desuden forpligtede til at være opsøgende i forhold til et barns trivsel. Men vi ved også, at alle kommunerne i Grønland har svært ved at leve op til lovgivningen, siger Aviâja Egede Lynge.

LÆS OGSÅ Mor: Min ni-årige datter har ikke fået den rette krisehjælp efter fund af ligdel

Børnetalsmanden kan ikke kommentere enkeltsager, men siger, at sagen langt fra er enestående.

Derimod ser hun den ni-årige piges situation som et symptom på, at der ikke er nok fokus på psykisk hjælp til børn i Grønland.

Kan forfølge børnene

For det kan have store konsekvenser, hvis et barn ikke modtager hjælp efter en traumatisk begivenhed, fortæller Aviâja Egede Lynge:

- Når en oplevelse bliver for voldsom, og der ikke er den rette støtte omkring barnet, så går hjerne og krop i alarmberedskab. Og det kan gøre, at barnet konstant bliver på vagt. 

For den ni-årige har det makabre fund betydet, at hun efterfølgende har ændret adfærd, fortæller hendes mor: 

- Min datter råber og skriger og tramper hårdt i gulvet. Mit ønske for hende er bare, at hun ikke længere er vred, og at hun kan få hjælp hos en psykolog, fortalte Dina Dora Marcussen til KNR i mandags.

Ifølge børnetalsmanden kan børn reagere meget forskelligt på traumatiske oplevelser. De kan både blive udadreagerende eller lukke sig inde i sig selv.

- Fællesnævneren er, at hvis de ikke får den rette hjælp, kan det følge dem resten af livet, siger Aviâja Egede Lynge.

Dybt skuffet

Dina Dora Marcussen sidder i dag tilbage med en følelse af afmagt, efter at hendes datter ikke har fået hjælp til at bearbejde hændelsen.

LÆS OGSÅ Dom i drabssag: 28-årig får forvaring på ubestemt tid

To uger efter fundet på forbrændingsstationen bad hun borgmester i Avannaata Kommunia Palle Jeremiassen om hjælp.

- Borgmesteren svarede, at han ikke kan hjælpe enkelte borgere. Det var tungt at få det svar, siger Dina Dora Marcussen til KNR.

Borgmester i Avannaata Kommunia har ikke ønsket at svare på kritikken.