Sagen er symptom på, at der generelt mangler fokus på psykisk hjælp til børn i Grønland, siger Aviâja Egede Lynge.Foto: KNR

Børnetalsmand om manglende psykologhjælp efter makabert fund: Kommuner lever ikke op til lovgivningen

Det kan forfølge børnene resten af livet, hvis de ikke får den rette hjælp efter en traumatisk begivenhed, siger børnetalsmand i MIO Aviâja Egede Lynge.

Hvad der skulle have været et hyggeligt besøg på faderens arbejde på forbrændningsanlægget i Ilulissat, endte med et gruopvækkende fund for en otte-årig pige.

Parteringsdrabet i Ilulissat

 

23. november blev den 28-årige Tittus Hansen dømt skyldig for manddrab og usømmelig behandling af lig.

Han er idømt forvaring på ubestemt tid. 

 

Han skal også betale erstatning på i alt 300.000 kroner til offeret pårørende. 

I oktober sidste år fandt den i dag ni-årige pige et menneskeben, der senere blev identificeret som 24-årige Maassannguaq Dalager.

Efter det makabre fund fik pigen og hendes mor en enkelt krisehjælpssamtale på familiehuset i Ilulissat. Derudover har familien ikke modtaget noget hjælp, fortæller moderen Dina Dora Marcussen.

Men det overrasker ikke børnetalsmand i MIO Aviâja Egede Lynge. 

Og det er på trods af, at kommunerne ifølge lovgivningen er forpligtede til at yde støtte til børn og unge, der blandt andet har særlige behov.

- Kommunerne er desuden forpligtede til at være opsøgende i forhold til et barns trivsel. Men vi ved også, at alle kommunerne i Grønland har svært ved at leve op til lovgivningen, siger Aviâja Egede Lynge.

LÆS OGSÅ Mor: Min ni-årige datter har ikke fået den rette krisehjælp efter fund af ligdel

Børnetalsmanden kan ikke kommentere enkeltsager, men siger, at sagen langt fra er enestående.

Derimod ser hun den ni-årige piges situation som et symptom på, at der ikke er nok fokus på psykisk hjælp til børn i Grønland.

Kan forfølge børnene

For det kan have store konsekvenser, hvis et barn ikke modtager hjælp efter en traumatisk begivenhed, fortæller Aviâja Egede Lynge:

- Når en oplevelse bliver for voldsom, og der ikke er den rette støtte omkring barnet, så går hjerne og krop i alarmberedskab. Og det kan gøre, at barnet konstant bliver på vagt. 

For den ni-årige har det makabre fund betydet, at hun efterfølgende har ændret adfærd, fortæller hendes mor: 

- Min datter råber og skriger og tramper hårdt i gulvet. Mit ønske for hende er bare, at hun ikke længere er vred, og at hun kan få hjælp hos en psykolog, fortalte Dina Dora Marcussen til KNR i mandags.

Ifølge børnetalsmanden kan børn reagere meget forskelligt på traumatiske oplevelser. De kan både blive udadreagerende eller lukke sig inde i sig selv.

- Fællesnævneren er, at hvis de ikke får den rette hjælp, kan det følge dem resten af livet, siger Aviâja Egede Lynge.

Dybt skuffet

Dina Dora Marcussen sidder i dag tilbage med en følelse af afmagt, efter at hendes datter ikke har fået hjælp til at bearbejde hændelsen.

LÆS OGSÅ Dom i drabssag: 28-årig får forvaring på ubestemt tid

To uger efter fundet på forbrændingsstationen bad hun borgmester i Avannaata Kommunia Palle Jeremiassen om hjælp.

- Borgmesteren svarede, at han ikke kan hjælpe enkelte borgere. Det var tungt at få det svar, siger Dina Dora Marcussen til KNR.

Borgmester i Avannaata Kommunia har ikke ønsket at svare på kritikken.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl