Børnehåndbold halter

Håndbolden i Midtgrønland blomstrer, mens yderområder føler sig svigtet. Håndbold Forbundet bliver pålagt at øge fokus på børn.
Skrevet af Noah Mølgaard
24. april 2012 06:35

Midtgrønlandske klubber er topklubber hos seniorer. Grundstammen til den succes er startet med Børne Cup, som har været afviklet i mange år med stor succes.

- Grønlands Håndbold Forbund har satset på eliten på bekostning af børn, sagde Nagdlúnguaks formand Lena Ravn Davidsen under GHF's ordinære repræsentantskabsmøde i Ilulissat.

Nagdlúnguak fremlagde debatoplæg under mødet lørdag for at styrke børnehåndbolden. Klubben har forsøgt at lave børneturneringer i Nordgrønland, men der kommer kun få tilmeldinger. De har et ønsket om at deltage i Børne turneringer, der formentlig vil styrke interessen for at dyrke håndbold i yderområder.

- Det skal ikke forståes på den måde at vi ikke vil have elite. Børn skal have forbilleder, men GHF har i alt for mange år svigtet børn, sagde Lena Ravn Davidsen.

Klubberne savner landsdækkende turneringer, som andre sportsgrene afvikler.

- Der var børn på 10 år, der deltog ved GM i langrend i Aasiaat. Det var godt nok ikke officielt GM for børn, men børnene tænker ikke over om det er officielt eller ej. De tænker mere over at de deltager i et landsdækkende mesterskab, sagde Tom Ostermann Søholm fra Norsaq HC fra Aasiaat, som også sidder i GHFs bestyrelse.

En af gulerødderne til børnehåndbold i Midtgrønland er håndboldskoler. Kendte spillere som Jakob Larsen har taget kendte håndbold spillere med til Nuuk, som har været stort trækplaster til håndboldskolerne om sommeren.

Herrernes landstræner Niels Møller har indkaldt GHFs nye bestyrelse til orienteringsmøde, hvor han vil fremlægge forslag til talent udvikling

- Alders relateret håndbold bliver afviklet med stor succes i Danmark og det vil jeg gerne uddybe over for den nye bestyrelse, sagde Niels Møller.

GHFs bestyrelse erkender at børnearbejdet ikke er godt nok. De har nu påtaget sig ansvaret for at øge fokus på børnehåndbold.

Børne Cup i Midtgrønland bliver arrangeret af klubber udenom håndbold forbundet og turneringerne har været afviklet med stor succes siden 1995.