Børn lærer om klima af julemand under vand

Julemanden befinder sig normalvis på sne og is over havet. Men i Frankrig har han taget dykkerudstyr på og er hoppet ned i vandet.
Julemanden er hoppet i vandet for at lære børn om global opvarmning og klimaproblematikker hele julen. Foto © : Carsten Rehder/AFP/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
05. december 2019 10:53

I et akvarium i Frankrigs hovedstad, Paris, svømmer en rød- og hvidklædt dykker rundt blandt eksotiske fisk og zebrahajer.

Julemanden er hoppet i vandet for at lære børn om global opvarmning og klimaproblematikker hele julen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

LÆS OGSÅ Forskerne ser dystert på klimaet inden COP25

Dykkeren hedder Alexandre Dalloni og er professionel dykker og biolog. Han håber, at børnene får en bedre forståelse for, hvordan klimaforandringerne blandt andet medfører et tab af biodiversitet.

- Planeten er også en, børnene skal arve, så det er dem, der er meget unge, vi bør undervise, siger Dalloni til Reuters.

Julemanden skal efter planen være fast beboer i akvariet indtil 5. januar.

Foto © : Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix