Se billederne: Børn i Qaqortoq og Nuuk gik valgoptog for bedre vilkår

Børn og unge i Nuuk og Qaqortoq var i dag på gaden for at råbe de voksne op på vej til stemmeboksene. Et af budskaberne til de voksne var, at nok er det de voksnes valg, men det er børnenes fremtid.
24. april 2018 21:10

Se billeder fra optogene i Qaqortoq og Nuuk i galleriet ovenfor.

- Hvis fremtid er det, det gælder! VORES! 

Sådan lød kampråbet tirsdag eftermiddag, da 60-70 børn, unge og voksne samledes til optog for at minde de stemmende folk om, at børnene også har en stemme.

Det fortæller, Arnavaraq Jørgensen, der programleder i Unicef for Nakuusa.

LÆS OGSÅ Valgoptog for børn i Qaqortoq, Sisimiut og Nuuk

Nakuusa havde tirsdag arrangeret børneoptogene i Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut. I Nuuk var optoget arrangeret i samarbejde med ungdomshuset NUIF, Nuuks Ungdom i Fremdrift.

Børn og Unge fra NUIF havde sammen med Børnerådet i Kommuneqarfik Sermersooq lavet bannere og skilte med slagord til de voksne, der var på vej til valgstedet i Nuuk.

Ifølge Arnavaraq Jørgensen bar skiltene stærke budskaber om blandt andet seksuelle overgreb og misbrug. For eksempel lød det:

LÆS OGSÅ Forældre skal hjælpes til at støtte børn

- Mine forældre er ikke voksne. - Flere legepladser i skoler. - Pas på jeres børn.

Optoget med de ca. 70 børn og unge gik optog gennem Nuuk fra NUIF til valgstedet i Godthåbshallen i Nuuk.

Da optoget nåede partiernes telte uden for valgstedet udbrød der spontan jubel fra politikere, partisoldater og andre tilstedeværende.

- Det var rørende. Børnene voksede lige ti centimeter. Det var sådan et rigtigt kuldegysningsøjeblik, fortæller Arnavaraq Jørgensen.

LÆS OGSÅ Børnenes ønsker afleveret til politikerne

Hun fortæller, at budskabet i optoget var at fortælle de voksne, at det er vigtigt at huske på børnene.

- Børn har ikke stemmeret, men de er også borgere, lød påmindelsen fra børnene til de voksne.

I Nuuk begyndte arrangementet med en koncert med Frederik Elsner, Phillip og Tarrak, der hver spillede nogle sange for de forsamlede børn og voksne.

Bagefter fortalte Frederik Elsner og Tarrak om at det synes, at det er vigtigt at stemme. Og at de føler sig heldige ved at bo i et land, hvor man kan give sin stemme til kende.

Tarrak er førstegangsvælger og han fortalte, at det er vigtigt for ham, fortæller Arnavaraq Jørgensen.