- Hvis ikke der var socialrådgiveruddannelse her, ville jeg have valgt en anden, som ikke passede mig, siger Aviaaja Tróndheim.Foto: KNR

Aviaaja Tróndheim er en del af stigning 101 procent: Jeg vil ikke studere andre steder end her

- Hvis ikke der var en socialrådgiveruddannelse her i Grønland, ville jeg have valgt en anden uddannelse, som ikke passede til mig, siger Aviaaja Tróndheim.

- Det er behageligt at være tæt på slægtninge, familie og venner. Det gør, at jeg er mere motiveret for at gennemføre min uddannelse.

Det siger Aviaaja Tróndheim, der læser til socialrådgiver på Ilisimatusarfik.

LÆS OGSÅ Stigning på 16 år: 101 procent flere tager en videregående uddannelse

Og hun er ikke alene. 

Ane Louise Geråe Knudsen studerer jura, og hun er enig:

- Jeg er meget tilfreds. Det er ligesom at blive hjemme og tage sin uddannelse, man bliver i sit miljø og ved familie, siger hun. 

De to er en del af en god statistik: Fra 2005 til 2021 er antallet af højtuddannede steget med 101 procent.

Der var 271 mennesker, der gennemførte en videregående uddannelse i 2021. 69 procent af dem gennemførte deres uddannelse her i landet.

Vil ikke læse andre steder 

Den store stigning skyldes dog ikke kun, at der er flere, der starter på universitetet.

Nogle uddannelser er blevet forhøjet til professionsbacheloruddannelser og dermed blevet en del af de forskellige retninger på universitet.

Derudover er flere nye videregående uddannelser er blevet indført, fortæller rektor på Ilisimatusarfik, Gitte Adler Reimer.

- Der er flere årsager. Den primære grund er nok, at vi har indført flere uddannelsesinstitutioner fra 2005 til i dag. Vi kan nævne oversætter- og tolkeuddannelsen, jurauddannelsen, og erhvervsøkonomuddannelsen som de nye, siger hun. 

Tidligere var der blot fire institutter på Ilisimatusarfik, men i 2008 blev nogle uddannelser opgraderet til professionsbacheloruddannelser. Og det er Aviaaja Tróndheim taknemmelig for:

- Hvis ikke der var en socialrådgiveruddannelse her, ville jeg have valgt en anden, som ikke passede til mig, siger hun.

- Det er en fordel at kunne tage en uddannelse her i Grønland.  Uddannelsen er gratis, vi får SU og har plads på kollegiet.

Ane Louise Geråe Knudsen er enig med hende.

- Hvis det ikke var en mulighed at læse jura i Grønland, så havde jeg ikke valgt det, siger hun.

Stor stigning i antallet af gennemførte forløb 

Det er dog ikke alle, der vælger at studere hjemme i Grønland. 

Der er stadig en del unge, der starter på en videregående uddannelse udenfor landet: 84 rykkede til udlandet for at blive klogere sidste år.  

Alligevel formår grønlandske uddannelsesinstitutioner at tiltrække flere her til lands.

- Jeg tror, at unge nu foretrækker at gennemføre en uddannelse herhjemme, siger Gitte Adler Reimer.

Hun mener, at unge værdsætter muligheden for en uddannelse uden at forlade deres land, dets kultur, skik og vaner.

Hun mener også, at bestræbelserne på at formindske frafaldet fra uddannelserne og universitetets promovering af sin forskning har hjulpet antallet af mennesker, der gennemfører en videregående uddannelse. 

- Vi promoverer uddannelserne. Promoveringen sker i høj grad ved, at vi offentliggør vores forskningsresultater, siger hun og fortsætter: 

- Vi har også i de seneste år haft store indsatser rettet mod frafald.

I 2005 genneførte 135 en videregående uddannelse. I 2021 var tallet 271. 

Tallene kan ses på Grønlands Statistikkens hjemmeside: www.stat.gl 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl