- Valget viste, at befolkningen siger nej til uran. De har jo stemt på de partier, som er meget imod uran. Det skal vi respektere, siger Aqqalu Jerimiassen.Foto: KNR

Atassut klar til at bakke op om lovforslag mod uran  

Støttepartiet er i udgangspunktet glad for lovforslaget men mener ikke, at alle råstofprojekter skal skæres over én kam.

Koalitionens støtteparti, Atassut, er åbne for at stemme ja til Naalakkersuisuts forslag om at forbyde selskaber at forundersøge, efterforske og udnytte uran. 

Sådan lyder meldingen fra partiets formand, Aqqalu Jerimiassen.

- Vi er åbne for at lægge stemme til forslaget, hvis vi skal lytte til, hvad det er, befolkningen vil, siger han.

Formanden henviser til, at vælgerne stemte IA til magten, blandt andet fordi partiet er imod udvinding af uran og gik til valg på at stoppe mineprojektet ved Kuannersuit.

- Valget viste, at befolkningen siger nej til uran. De har jo stemt på de partier, som er meget imod uran. Det skal vi respektere, siger Aqqalu Jerimiassen.

Lovforslag i høring

Lovforslaget er netop blevet sendt i offentlig høring, men formanden for Atassut kan godt frygte, at lovforslaget i sin nuværende form kommer til at ramme al efterforskning af mineraler her i Grønland og ikke kun uran. 

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq: Første skridt mod at genindføre nultolerencen

Lovforslaget lægger op til, at der gælder andre regler, hvis selskabernes forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse er rettet mod andet end uran. For eksempel guld eller kobber. 

I disse tilfælde gælder forbuddet ikke, hvis det gennemsnitlige indhold af uran er under 100 gram per ton. 

Man kan nemlig ikke se sig fri for, at der følger lidt uran med, når man leder efter mineraler i Grønland, har geolog og råstofrådgiver i Kommune Kujalleq, Ole Christiansen, blandt andet sagt til KNR.

Der kan være undtagelser

Ifølge Aqqalu Jerimiassen giver forbuddet mod uran mening i forhold til det omtalte mineprojekt ved Kuannersuit, fordi det ligger blot 7,5 kilometer fra Narsaq og altså tæt på en by.

LÆS OGSÅ Oppositionen frygter konsekvenserne ved ny råstoflov

Men der kan være tilfælde, hvor et råstofprojekt ligger langt fra beboede områder. 

Derfor bør lovforslaget undgå at skære alle råstofprojekter over én kam, mener han.

- Hvis vi kigger på hele Grønland, og hvis et råstofprojekt ligger langt fra bosteder, og det kan gavne landet, skal vi vurdere det, siger Aqqalu Jerimiassen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt