Asii: Vi har fået styr på økonomien

2015 var et godt år for Kommuneqarfik Sermersooq, som kom ud med et overskud på 23,5 millioner kroner.
Asii Chemnitz Narup
Asii Chemnitz Narup Foto © : Jonas Fievé/KNR
Skrevet af Jonas Fievé
15. juni 2016 17:04

Ifølge borgmester Asii Chemnitz Narup er det ikke tilfældigt, at kommunen kommer ud med et overskud, som er tre millioner kroner større end forventet.

- Vi har fået rigtig godt styr på vores økonomistyring, og det bære det her regnskab for 2015 også meget præg af, så det går godt, siger Asii Chemnitz Narup til KNR.

Læs også Kommuneqarfik Sermersooq får større overskud end forventet

Store anlægsprojekter hjælper på økonomien

Desuden er kommunen blevet hjulpet godt på vej af de store byggeprojekter, der har været i Nuuk. I øjeblikket bliver der både bygget en ny havn og der bliver etableret en lukket anstalt.

- Det betyder rigtig mange arbejdspladser. Folk som tjener deres egne penge, forsørger sig selv, og bidrager i kommunekassen, det har vi kunne mærke.

Læs også Kommuneqarfik Sermersooq under skærpet tilsyn

Bedre styr på økonomien

I starten af 2014 blev Kommuneqarfik Sermersooq sat under skærpet tilsyn af Selvstyret, da en opgørelse viste, at kommunen i slutningen af 2013 kun havde en kassebeholdning på 23 millioner kroner. Ved afslutningen af 2015 var kassebeholdningen på 101 millioner kroner.

- På et år og ni måneder er det lykkedes os at komme fra en meget vaklende økonomistyring til en meget bastant og ansvarsfuld økonomistyring. Et år og ni måneder, det synes jeg er ret godt gået.

Læs også Sermersooq ude af skærpet tilsyn

Asii Chemnitz Narup fortæller, at kommunen i dag løbende laver budgetopfølgninger og, at det er årsag til, at man er blevet bedre til at holde de fastlagte budgetter.

- Så følger vi med i, at der noget, som er på vej hen et sted, hvor vi må være meget mere opmærksomme på, at økonomien ikke løber løbsk, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.