Naalakkersuisoq for finanser vil i dialog med erhvervslivet i arbejdet med at lave en ny finanslov. Der er nemlig brug for ideer til at udvikle det private erhvervsliv.Foto: KNR / Andreas Wille

Asii Chemnitz Narup efterlyser ideer til at udvikle erhvervspolitikken

Naalakkersuisoq for finanser vil i dialog med erhvervslivet i arbejdet med at lave en ny finanslov. Der er nemlig brug for ideer til at udvikle det private erhvervsliv.

Grønlands Erhverv mener, at finanslovsforslaget fra Naalakkersuisut mangler initiativer på erhvervsområdet. Det giver Naalakkersuisoq for Finanser dem helt ret i.

Derfor inviterer Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit til dialog.

Grønlands Erhverv efterspørger erhvervsudvikling i Naalakkersuisuts forslag til finansloven. Har I inkluderet erhvervsudvikling i jeres forslag?

- Nej og derfor efterspørger jeg også handlingsorienterede løsninger forhold til erhvervsudvikling, siger hun til KNR.

Asii Chemnitz Narup peger på, at Naalakkersuisut har fokus på vedvarende økonomisk udvikling i finanslovsforslaget.

- Hvor jeg vil understrege, at vi deri har fokuseret meget på erhvervsudvikling. Vi har derfor meget at drøfte med GE, lyder det videre.

Den økonomiske kagen skal gøres større

Det er Naalakkersuisuts ambition at skabe flere ben, som den grønlandske økonomi kan støtte sig på. Lige nu kommer 55 procent af landskassens indtægter nemlig fra bloktilskud fra Danmark og yderligere fem procent fra aftaler med EU.

- Hvis vi skal tjene flere penge til landskassen, har vi brug for alle hænder, flere erhvervsmuligheder og mere erhvervsudvikling. Derfor er vi nødt til at slå os sammen. Så det glæder mig, at man ytrer sig fra Grønlands Erhverv, siger Asii Chemnitz Narup.

LÆS OGSÅ Asii Chemnitz: En selvbærende økonomi ligger langt ude i fremtiden

Grønlands Erhverv har dog tidligere kritiseret Naalakkersuisut for en række tiltag, som erhvervsorganisationen mener vil hæmme den økonomiske udvikling.

Det drejer sig om et lovforslag om nultolerance for minedrift med uran og andre radioaktive stoffer, samt Naalakkersuisuts ambition om at træde ind i den globale klimaftale Parisaftalen.

Organisationen har også kritiseret Naalakkersuisuts beslutning om at stoppe olieefterforskning, samt stoppe trofæjagt i juli måned.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt