I oktober trak Aqqa Samuelsen sig fra politik for ikke at ende i interessekonflikter i forbindelse med et nyt job som skoleinspektør. Nu er han tilbage på den politiske scene for Siumut.Foto: Inuit Ataqatigiit

Aqqa Samuelsen om partiskifte: Har brug for nye mål for at tage næste skridt

Det tidligere Inatsisartutmedlem for Inuit Ataqatigiit Aqqa Samuelsen er skiftet til Siumut og stiller op til kommunalvalget. Han havde brug for at rykke sig som menneske, lyder begrundelsen for partiskiftet.

For knap fem måneder siden trak Aqqa Samuelsen sig fra politik for at hellige sig jobbet som skoleinspektør i Qasigiannguit

LÆS OGSÅ Aqqa Samuelsen vinker farvel til politik

Nu er han dog tilbage i den politiske manege, men som en ny politiker med nye meninger og mål for landet, forklarer han.

- Jeg har intet ondt at sige om IA. Men denne beslutning er personlig, fordi jeg føler, at hvis jeg skal komme videre som menneske, så har jeg behov for at tage næste skridt. At jeg skal have nye meninger og mål som fundament, siger han.

Aqqa Samuelsen fortæller, at formandsskiftet i Siumut og den nye mere venstreorienterede kurs i Siumut har overbevist ham om, at det var det rigtige parti nu.

LÆS OGSÅ Folk i Sisimiut om to valg på een dag: Så er det overstået

Direkte adspurgt, om han kan forstå, hvis nogle vælgere måske ser skiftet som utroværdigt, lyder svaret.

- Selvfølgelig er der enkelte mennesker, som ikke anser mit partiskifte som en god ting. På den anden side er der også borgere, som er fortrøstningsfulde, forhåbningsfulde og anser det som noget naturligt, siger han.

Aqqa Samuelsen stiller op i Qeqertalik Kommune. Her sidder Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit som borgmester.

LÆS OGSÅ Analyse: Uran vil gennemstråle valgkampen

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt