Både Grønlands og Danmarks institutioner for menneskerettigheder reagerer nu på spiralkampagnen.Foto: DR

Appel til Danmark: Undersøg ansvaret for spiralkampagnen

Grønland og Danmarks institutioner for menneskerettigheder kommer nu med en direkte opfordring til regeringen: Undersøg statens ansvar under spiralkampagnen.

"Nedværdigende og umenneskelig behandling" og "grov krænkelse af kvinders ret til selvbestemmelse".

Det er er nogle af de formuleringer, som indgår i et brev til Grønlandsudvalget i Folketinget.

Afsenderne er Råd for Menneskerettigheder i Grønland og Institut for Menneskerettigheder i Danmark.

Sammen opfordrer de den danske stat til hurtigst muligt at undersøge sit ansvar for spiralkampagnen i 1960'erne og 70'erne.

Spiralkampagnen

 

I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.

 

- Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.

 

- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.

 

- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

 

- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.

 

- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

 

- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

 
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

- Det bør ikke være op til den enkelte kvinde at søge om anerkendelse af ansvar og godtgørelse. Den danske stat har givet undskyldninger og godtgørelser i andre historiske sager. Det bør undersøges, om staten bør gøre det samme her, siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder i Danmark, i brevet.

Opfordringen kommer, efter det er kommet frem i DRs podcast "Spiralkampagnen", at tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik spiral under kampagnen, der kørte fra 1966 til 1975. 

Flere kvinder fortæller til DR, at de oplevede opsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. 

Naalakkersuisut beder om møde og redegørelse 

Naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), har meldt ud, at hun vil bede den danske regering om en udredning af forløbet bag spiralkampagnen.

Men ifølge de to menneskerettighedsinstitutioner bør der ske mere end bare en undersøgelse af spiralkampagnen og intentionerne bag.

LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig

- Når staten undersøger sit ansvar for spiralkampagnen, bør der også igangsættes et arbejde for at afdække, om andre menneskeretlige krænkelser har fundet sted efter kolonitidens formelle ophør i 1953, siger Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder og tilføjer:

- Det skal blandt andet ses i lyset af pligten til at beskytte oprindelige folks rettigheder, herunder inden for sundhed, social sikring, identitet og kultur.

Privatliv og tortur

Og der kan sagtens være sket en overtrædelse af de mange kvinders rettigheder, vurderer også Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Han mener, at både retten til privat- og familieliv og forbud mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling kan være overtrådt.

En anden ekspert, Frederik Harhoff, der er professor emeritus i folkeret og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag er enig: Han mener, at der måske have været tale om det, der betegnes som forbrydelser mod menneskeheden.

Faktisk kan et historisk opgør om kolonitiden være på vej mellem Danmark og Grønland, vurderer endnu en ekspert, Astrid Nonbo, der forsker i erindrings-og historiepolitik hos Dansk Institut for Internationale Studier. 

Faktisk er det allerede i gang - det er undskyldningen og erstatningen til de såkaldte eksperimentbørn et eksempel på. 

Dér, hvor spirakampagnen adskiller sig fra sagen om eksperimentbørnene, er, at den omfatter en langt større gruppe af mennesker: 

- Med eksperimentbørnene var der jo kun seks personer, der stadig levede. På den måde var det en begrænset sag, hvor det her er i meget større skala. Så jeg går ud fra, det er derfor, regeringen tøver lige nu og er i gang med at overveje sine muligheder, siger Astrid Nonbo Andersen.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl