Arbejdsmiljøet blandt anstaltsbetjente er blevet bedre på få år. Men der er stadig behov for store forbedringer, viser rapport.Foto: KNR

Anstaltsbetjente har det bedre på arbejdet - men der er stadig mange problemer

Flere uddannede anstaltsbetjente og mere krisehjælp har gjort arbejdet i anstalterne bedre. Men der er stadig behov for bedre krisehjælp.

Det er blevet markant bedre at arbejde som betjent i landets anstalter. 

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - også kaldet VIVE.

- Der er sket en positiv udvikling, hvor færre ansatte i dag oplever psykiske belastningsreaktioner end i 2020, hvor vi første gang undersøgte problemerne, siger seniorforsker hos VIVE, Britt Østergaard Larsen.

I 2020 lavede Kriminalforsorgen en undersøgelse af arbejdsmiljøet for anstaltsbetjente i Grønland og fængselsbetjente i Danmark. Den viste, at det uniformerede personale i anstalterne kæmpede med store, psykiske problemer, som både gav mange sygemeldinger og egentlige psykiske diagnoser.

Tal for symptomer på hårde, psykiske reaktioner hos anstaltsbetjente i Grønland


Tallene stammer fra en undersøgelse i 2020 i Kriminalforsorgen i både Grønland og Danmark og den nye undersøgelse fra 2022, som kun er foretaget i Grønland.


PTSD: I Grønland 2020: 24 procent / 2022: 11 procent / I Danmark 2020: 13 procent

Depression: I Grønland 2020: 22 procent / 2022: 8 procent / i Danmark 2020: 6 procent

Angst: I Grønland 2020: 24 procent / 2022: 8 procent / i Danmark 2020: 8 procent

Stress: I Grønland 2020: 33 procent / 2022: 20 procent / i Danmark 2020: 21 procent

Kilde: Rapporten "Psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte og forebyggende indsatser", VIVE

Men siden har flere ting i anstalterne forandret sig til det bedre.

- Da vi lavede den første undersøgelse i 2020, var Anstalten i Nuuk nyåbnet, og der var en stor mangel på anstaltsbetjente. Siden er det lykkedes at rekruttere uddannet personale, blandt andet fordi en del personale er vendt tilbage til Kriminalforsorgen, siger Britt Østergaard Larsen.

Eksempelvis viser undersøgelsen, at godt én ud af 10 af de adspurgte anstaltsbetjente har symptomer på PTSD, mens tallet i 2020 var knap hver fjerde anstaltsbetjent. Også antallet af anstaltsbetjente med stress, angst og depression er faldet på få år.

Desuden har Kriminalforsorgen i Grønland arbejdet på at forbedre arbejdsmiljøet, blandt andet ved at efteruddanne personalet i krisehåndtering og forbedre tilbuddene i kriseberedskabet.

Men omfanget af psykiske reaktioner hos anstaltsbetjentene er ikke i småtingsafdelingen endnu, siger seniorforskeren.

- Tallene er stadigvæk høje, og de er i dag på niveau med de tal, vi ser hos ansatte i Kriminalforsorgen i Danmark.

Mangel på grønlandske psykologer og for meget mobning

Rapporten slår fast, at næsten alle anstaltsbetjente kender til mulighederne for hjælp, hvis man har oplevet vold, trusler eller andre voldsomme episoder på arbejdet.

LÆS OGSÅ Færre betjente får PTSD af at arbejde i anstalten

Men det er meget forskelligt fra anstalt til anstalt og fra tid til anden, hvor systematisk hjælpen bliver tilbudt - og hvor godt den fungerer.

 

 

Eksempelvis kender stort set alle ansatte til muligheden for at få en psykologsamtale - men, siger Britt Østergaard Larsen:

- Samtalerne vil ofte være med en dansktalende psykolog, og der er flere medarbejdere, der efterspørger, at man kan gennemføre samtaler på grønlandsk og med én, der kender de grønlandske forhold.

Spørgsmål fra rapporten til ansatte i anstalterne i Grønland:

Har du tidligere oplevet ubehagelige eller voldsomme hændelser i dit privatliv eller under din opvækst (f.eks. vold, selvmord, seksuelle overgreb eller alkoholmisbrug), som stadig påvirker dig psykisk?

Ja: 42 procent
Nej: 52 procent
Ved ikke: 6 procent

Kilde: Rapporten "Psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte og forebyggende indsatser", VIVE

Desuden bør ansatte i Kriminalforsorgen også blive bedre til at kende symptomerne for psykiske reaktioner som PTSD, angst, stress og depression. Jo tidligere man får hjælp, desto lettere er det at få det godt igen.

- Det gælder både leder og medarbejder, så man kan spotte dem, der begynder at få det svært over længere tid, siger seniorforskeren.

Og så er der behov for at sætte ind over for mobning blandt de ansatte, også blandt ledere.

Cirka hver anden ansatte har oplevet mobning mindst én gang fra en kollega, og cirka hver fjerde ansatte har oplevet en uønsket seksuel opmærksomhed fra en kollega. 

- Vi ved fra forskning, at social støtte på arbejdspladsen er en central faktor, især hvis man arbejder i jobs, hvor man også skal håndtere voldsomme hændelser, siger Britt Østergaard Larsen.

Ikke sværere - men anderledes job end i Danmark

At være anstaltsbetjent bliver dog aldrig et helt 'almindeligt' job, fordi man som anstaltsbetjent skal udvise magt over for de anbragte. 

Men arbejdet som anstaltsbetjent er på en række områder anderledes end at være fængselsbetjent i Danmark, siger Britt Østergaard Larsen.

- Der er flere ansatte i Grønland, som i deres karriere vil møde en indsat, som de kender personligt. Det sker meget sjældent i Danmark. 

LÆS OGSÅ Fængselsforbundet: Ikke længere et problem at finde betjente til anstalten

Derudover er der en stor risiko for, at anstaltsbetjente får revet op i private traumer.

- Det kan være, man kommer til et celle-kald med et selvmordsforsøg, og man selv har oplevet selvmord i sin nærmeste familie eller omgangskreds. Det kan også være ekstra psykisk belastende for den ansatte at genopleve en hændelse, man selv har erfaring med, siger Britt Østergaard Larsen.

Hun understreger, at de voldsomme episoder i Grønland ikke nødvendigvis er flere eller værre end i danske fængsler - blot anderledes.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl