Anna Wangenheim er den eneste, der stiller op til folketingsvalget for Demokraatit.Foto: Demokraatit

Anna Wangenheim er Demokraatits eneste kandidat til folketingsvalget

Den tidligere naalakkersuisoq for sundhed er indtil videre Demokraatits eneste kandidat.

Indtil videre er der kun en enkelt, der stiller op til Folketingsvalget fra Demokraatit. Og det er den tidligere naalakkersuisoq for sundhed Anna Wangenheim. 

Det meddelte partiet på et pressemøde i dag. 

Og hun har ikke mindre end 12 emner, som hun vil arbejde for. Et af dem er sundhed. 

- Vi har et stort problem med personalesituationen i sundhedsvæsenet, siger hun. 

LÆS OGSÅ Stadig en hemmelighed: IA vil ikke afsløre deres folketingskandidater

- Samarbejdet mellem Grønland og Danmark skal blive bedre. De, der arbejder med patienter, skal have bedre adgang til videreuddannelse og kurser. Det skal ske i et godt samarbejde med det danske uddannelsesinstitutioner, siger Anna Wangenheim. 

Afviser at sundhedsområdet skal tilbage til Danmark

Hun vil arbejde for, at der kommer mere udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet i Grønland.

Demokraatit er ikke det eneste parti, der vil give førstehjælp til det grønlandske sundhedssystem.

De her stiller op til valget for Grønland: 

 

Naleraq: 

Kiista Fencker

Juno Berthelsen
 

Atassut

Aviaq Kleist

Arnánguak Jeremiassen
 

Siumut

Aki-Matilda Høegh-Dam

Markus E. Olsen

Karina Zeeb

Elvira Kuitse 
 

Demokraatit

Anna Wangenheim
 

Inuit Ataqatigiit

Aaja Chemnitz

Atassuts helt store mærkesag til valget er, at ansvaret for sundhedsvæsenet skal tilbage til den danske stat. Men det afviser Anna Wangenheim:

- Vi er ikke enige, fordi der er stor personalemangel i det danske sundhedsvæsen også. Derfor anser jeg det som utopi, siger hun til KNR. 

Og så leverer hun en bredside til Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), der sidder i Folketinget lige nu. De har nemlig ikke leveret godt nok, mener Anna Wangenheim. 

- Jeg synes, det er meget udfordrende, at vores folketingsmedlemmer ikke kan samarbejde. Det bør være bedre, siger hun.

Hvem skal være statsminister?

Demokraatit vil ikke på forhånd fortælle, hvem de vil pege på som Danmarks næste statsminister.

Men én ting er sikkert. De er ikke tilfredse med Mette Frederiksen ved roret. De mener, at man fra dansk side har vendt det blinde øje til, at anstalter og politistationer her i landet trænger til en ordentlig omgang renovering.

LÆS OGSÅ Her er de grønlandske partiers mærkesager til folketingsvalget

Anna Wangenheim blev med sine 531 personlige stemmer sit partis helt store stemmesluger ved valget til Inatsisartut i april sidste år. Men hvis det går, som hun ønsker, og hun bliver stemt ind til Folketinget, så har hun allerede nu besluttet at tage orlov fra parlamentet. 

Der er valgdag den 1. november.

Sidste frist for at at stille op som kandidat i Grønland til Folketinget er 11 dage før valget.

Der var fire fra Demokraterne der stillede op til folketingsvalget i 2019.

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl