- Vi mener ikke, at processen med at blive enige om budgettet har været tilfredsstillende, siger gruppeformand for Siumut i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse, Peter Davidsen.

For andet år i træk vil Siumut ikke skrive under på kommunes budget

- Vi er utilfredse med arbejdsgangen, siger Peter Davidsen, der er gruppeformand i Siumut i Kommuneqarfik Sermersooq.

Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Samarbejdspartiet i Kommuneqarfik Sermersooq blev fredag enige om, hvad kommunens penge skal bruges på til næste år.

Men ét parti har valgt ikke at skrive under på budgetforliget for 2021 i landets største kommune, fordi de er utilfredse med arbejdsgangen, der har været op til budgetforliget.

- Vi mener ikke, at processen med at blive enige om budgettet har været tilfredsstillende, siger gruppeformand for Siumut i kommunen, Peter Davidsen.

Han oplever ikke, at hans parti er blevet inddraget i forhandlingerne.

LÆS OGSÅ Budgettet er lagt for næste år i Kommuneqarfik Sermersooq

Derfor har han krævet, at der skal holdes budgetseminar, så alle partier kan komme med deres spørgmål og bemærkninger.

- Forslaget om at holde et seminar, hvor kommunen kom med et oplæg om arbejdsgangen ved et budgetforlig, blev stemt ned. Jeg vurderer, at det er på grund af lukkethed fra koalitionen, siger han.

Borgmester afviser kritikken

Det er dog ikke en kritik, som borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen fra Inuit Ataqatigiit kan genkende:

- Når jeg har indkaldt Siumut, har jeg også indkaldt andre partier. Alle er blevet behandlet ens i denne proces, og derfor mener jeg ikke, at denne kritik er berettiget, siger hun.

Alle har haft ens muligheder, og så er det op til det enkelte parti, om de vil benytte muligheden eller ej, siger Charlotte Ludvigsen.

Siumut har ellers haft flere forslag. Blandt andet mener partiet, at mulighederne for en svømmehal i Tasiilaq, et forsamlingshus i Ittoqqortoormiit og en vej ud til et rekreativt område i Paamiut bør undersøges.

Charlotte Ludvigsen oplyser til KNR, at de forslag, som Siumut er kommet med, og som her bliver nævnt, er blevet drøftet under kommunalbestyrelsesmøder.

Siumut oplyser, at de endnu ikke har besluttet sig for, hvorvidt de vil stemme for eller imod budgettet for 2021, fordi forslaget - efter deres mening - ikke er uddybet nok.

Ved sidste budgetforhandling var det også Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Samarbejdspartiet, der blev enige.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt