Foto: MIO

MIO: Anbefalinger fra FN skal følges

Børnetalsmanden tager positivt imod anbefalinger fra FN, som er bekymret over børns vilkår her i landet. Derfor mener Aviâja Egede Lynge også, at Naalakkersuisut skal tage anbefalingerne til efterretning hurtigst muligt.

FN’s anbefalinger om, hvordan børns vilkår i Grønland kan forbedres er nu modtaget, efter landet var til eksamen i FN’s Børnekonvention.

De Forenede Nationer udtrykker på den baggrund bekymring over børns vilkår på en række forskellige områder, og de ønsker derfor, at der snarest gøres noget ved det.  Børnetalsmanden understreger derfor, at Grønland skal handle på baggrund af anbefalingerne fra FN.

- De offentlige myndigheder har en stor opgave og, vi har som samfund en stor byrde at løfte, siger Aviâja Egede Lynge.

LÆS OGSÅ FN-rapport viser at der er langt endnu

Skal handles nu

Anbefalingerne fra FN er udarbejdet med udgangspunkt i Selvstyrets og MIO’s rapport om børns vilkår i Grønland. Aviâja Egede Lynge vurderer, at det haster med at gennemføre anbefalingerne fra FN.    

- Med hensyn til de børn, som krænkes eller oplever vold, så må der iværksættes en indsats. Der er også rettet et meget klart påbud fra FN om, at kommunerne styrkes.

FN foretager vurderinger om børns vilkår hvert femte år, og derfor anses det for nødvendigt, at anbefalingerne tages alvorligt.

- Vi kan ikke lade vores børn vente i yderligere fem år. Jeg mener, at arbejdet må påbegyndes nu, siger Aviâja Egede Lynge.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt