Analysecenter stiller skarpt på anbringelser af grønlandske børn
Grønlandske børn, der bor i Danmark, er oftere anbragt uden for hjemmet, end danske børn.
Faktisk bliver syv gange så mange grønlandske børn fjernet fra deres forældre i Danmark i forhold til børn, der har en anden baggrund.
Det viser et notat, som blev offentliggjort af det daværende danske Social- og Indenrigsministerium i december. På baggrund af notatet bragte avisen Kristeligt Dagblad en række artikler, der kredsede om anbringelser af grønlandske børn.
* Børn, der er bosiddende i Danmark men født i Grønland, eller hvis forældrene er født i Grønland, er oftere anbragt udenfor hjemmet, end børn med anden baggrund.
* Syv procent af børn, som selv er født i Grønland, og fem procent af børn med mindst én forælder, der er født i Grønland er anbragt uden for hjemmet.
* Til sammenligning gælder det kun for en procent af andre børn i Danmark.
Kilde: VIVE, notat fra det daværende Social- og Indenrigsministerium
Blandt andet kunne man læse om Pilunnguaq Kristensen, der havde svært ved at forstå, hvorfor Vejle Kommune havde anbragt hendes nyfødte datter.
Eller om det danske par Mark Winckles og hans hustru, der følte sig overladt til dem selv, da de ville give deres grønlandske plejesøn en forståelse for sin kulturelle og sproglige baggrund.
Men hvorfor havner så stor en andel af børnene udenfor hjemmet i første omgang? Det spørgsmål fandt efterfølgende vej til den danske finanslov. Og i år er der afsat 1,2 millioner kroner til at lave en analyse af sagsforløbet, og hvordan børnene har det, når de er blevet fjernet. Undersøgelsen er nu i gang, og den bliver lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Konklusionen ventes at ligge klar til foråret, fortæller Karen Margrethe Dahl, der er chefanalytiker og leder projektet.
- Man er nysgerrig på at finde ud af, hvad baggrunden er, siger hun.
- I hvilken grad skyldes det sociale problemer, at familierne er udsatte på forskellige måder, og i hvilken grad er der nogle andre ting på spil for de her familier, spørger chefanalytikeren retorisk.
Misbrug, psykiske problemer eller noget helt tredje
Når børn i Danmark generelt bliver anbragt, kan man ofte spore misbrugsproblemer eller psykiske udfordringer hos forældrene. Om det også gælder for de grønlandske familier, er ikke blevet undersøgt før.
Det er noget af det, som analysecenteret skal se nærmere på, for hvis det ikke er sygdom eller misbrug, der ligger bag de høje tal, hvad er det så?
- Vi vil gerne finde ud af, hvad det er for nogle familier, og om der er noget, der kan forklare denne her høje andel af grønlandske børn, der bliver anbragt, siger Karen Margrethe Dahl.
- Vi vil også finde ud af, hvad der egentlig sker i de her sager. Hvordan bliver problemerne afdækket, og i hvilken grad familierne får hjælp, inden tingene eskalerer.
For at få svar på de mange spørgsmål har VIVE taget kontakt til samtlige danske kommuner. De skal sende tal og statistik over de relevante anbringelsessager.
Analytikerne dykker derefter ned i de kommuner, der har flest anbragte børn med grønlandsk baggrund. Så går de et spadestik dybere og ser på femten konkrete sager.
I dé sager vil de lave interviews og holde samtaler med kommunens ansatte, forældrene, plejeforældrene og barnet selv. Hvis de altså har lyst. Samtalerne kan både foregå på dansk og grønlandsk.
Et anderledes system
Karen Margrethe Dahl selv har arbejdet med Grønland og socialområdet i fem år. I den tid har hun bemærket, at kulturen er meget anderledes end i Danmark, når det kommer til anbringelser.
- I mange tilfælde i Grønland kan en anbringelse i højere grad være noget, som familien selv tager initiativ til, og noget som foregår, indtil familien er klar til at tage deres børn tilbage.
- I Danmark er det i langt højere grad systemet, der styrer sådan en anbringelse, forklarer Karen Margrethe Dahl.
Om kulturforskellen spiller en rolle er ikke til at vide endnu, slår chefanalytikeren fast.
Hvad gør VIVE for at sikre, at man både ser med danske og grønlandske øjne, når man laver det her arbejde?
- Vi har en grønlandsk ansat, som også kan sproget. Vi har faktisk også lige ansat en grønlandsk studentermedhjælper, og så har jeg arbejdet med Grønland i flere år.
- Modsat har vi også de danske briller på. For de her sager er jo behandlet i dansk lovgivning og med det danske systems briller, fortæller Karen Margrethe Dahl.
I marts viste Kristeligt Dagblad tallene for anbringelser til den danske socialminister, Astrid Krag (S). Avisen spurgte, om ministeren vurderer, at der er behov for ydeligere tiltag på området.
Det vil hun dog først vurdere, når analysen er færdig, sagde hun dengang.
