Amerikansk læge i Nuuk vækker opsigt
Opdateret med svar fra Departementet for Sundhed og Personer med Handicap onsdag kl. 09.05
Da Trumps særlige udsending, Jeff Landry, landede i Nuuk søndag eftermiddag, havde han en karkirurg med sig fra sin hjemstat Louisiana.
Joseph Griffin, som den 'frivillige læge’ hedder, er efter eget udsagn blevet bedt af sin guvernør om at hjælpe med at besigtige det medicinske behov i Grønland.
Han har ikke planer om at yde sundhedshjælp. Derimod vil han tale med grønlandske borgere og lære, siger han til KNR mandag formiddag.
Men han er hurtig til at fremhæve sit eget specialeområde - karkirurgi - som et eksempel på en ydelse, der ikke tilbydes i Grønland og kræver transportering af patienter til Danmark.
- Der er måske muligheder, hvor USA kan gøre noget lidt der, siger han.
- Og hvis der er visse ydelser, som Grønland vil have og ikke har adgang til, så vil vi glædeligt hjælpe med det, lyder det fra Joseph Griffin.
Forsøg på dialog med sundhedsvæsenet
Joseph Griffin og Jeff Landry, som ved flere lejligheder har tilkendegivet støtte til Trumps ambitioner om at erhverve Grønland, vil mødes med grønlandske borgere og repræsentanter fra sundhedsvæsenet, siger lægen.
Men han ønsker ikke at uddybe, hvem det er, de skal tale med.
Til gårsdagens pressekonference kunne Jens-Frederik Nielsen hverken be- eller afkræfte, at naalakkersuisut skal mødes med den besøgende læge.
- Det er vigtigt at man tager dialogen af de rette kanaler, sagde formanden med henvisning til, at alt kontakt om sundhedsvæsenet skal foregå igennem naalakkersuisut.
Naalakkersuisoq for Sundhed og personer med Handicap, Anna Wangenheim (D), skrev i et opslag på LinkedIn i går:
- Det er dybt problematisk, når personer med en politisk mission om at gøre Grønland til en del af USA sender en såkaldt ‘frivillig læge’ til Nuuk.
- Grønlændere er ikke forsøgsobjekter i et geopolitisk projekt, skrev naalakkersuisoq.
Joseph Griffin virker allerede til at have mødt modstand på besøgets første dag:
Har embedsfolk fra sundhedsvæsenet været åbne over for at mødes med jer?
- Jeg tror, de vil mødes på et højere niveau først. Så vi må se. Jeg er åben for at tale med enhver sundhedspersonale, som er interesseret i at tale med os, siger karkirugen.
Som svar på Anna Wangenheim budskab, om at hans tilstedeværelse er ‘dybt problematisk’ siger Joseph Griffin:
- Jeg forstår, at hvis ikke man kan tale med nogen, så ved man ikke, hvad der foregår. Jeg vil bare tale det medicinske sprog, og se hvad der måske kan blive udrettet, lyder det fra lægen fra Baton Rouge.
KNR har henvendt sig til Departementet for Sundhed om lægens besøg for at høre, om han skal mødes med sundhedsmyndigheder i Grønland.
Departementet for Sundhed og Personer med Handicap har ikke kendskab til, at der skulle være planer om at mødes.
Tror det er ulandshjælp
Kjeld Møller Pedersen, der er professor emeritus i økonomi og formand i Grønlands Sundhedsråd, kalder lægens tilstedeværelse for ‘malplaceret’ og ‘fornærmende.’
Han mener, det ‘går helt tilbage til den vanvittige ide om et hospitalsskib.’
- De tror i virkeligheden, det er ulandshjælp, siger Kjeld Møller Pedersen og noterer, at lægen ikke har sat sig ind i forholdene her i landet.
- En karkirurg ved ikke ret meget om, hvordan et sundhedsvæsen som det grønlandske burde fungere eller kunne fungere.
- Kan han nå at sætte sig fornuftigt ind i grønlandske forhold på tre dage? Jeg lærer stadig nye ting, siger Kjeld Møller Pedersen, der har beskæftiget sig indgående med det grønlandske sundhedsvæsen.
Kig på Alaska
For Kjeld Møller Pedersen er lægens tilstedeværelse og svar afslørende for, hvad der er hele målet bag besøget.
Han peger på, hvad lægen sågar siger om sit eget felt, for man kan heller ikke få karkirurgi i Inuit-samfund i Alaska.
- Der er fire områder i Alaska, som har inuit flertal og driver deres eget sundhedsvæsen. Der kan man heller ikke få karkirurgi. Det kræver transportering til et større hospital i Anchorage.
Jeff Landry har også tidligere talt om problemer med tuberkulose i Grønland, men det skyder Kjeld Møller Pedersen også ned ved at pege på, at der er samme niveauer i Alaska og andre arktiske områder.
- Han har ikke den fjerneste idé om, hvad det kræver, og hvordan man skal drive et sundhedsvæsen i det arktiske; og det er uanset om det er Alaska, Canada eller Grønland.
Rapport om udfordringer
Kjeld Møller Pedersen står i spidsen for Grønlands Sundhedsråd, som i oktober 2025 udkom med en årsrapport, der konkluderede, at det grønlandske sundhedsvæsen er udfordret.
Den kendsgerning holder han stadig fast i til den dag i dag.
- Men det der med, at de tror de kan komme og levere noget, som der ikke i forvejen er i Grønland eller i Danmark, det er fuldstændig ved siden af skiven, siger han.
