- Nu er det kommet ud, og nu er det selvfølgelig retten, som skal arbejde med det og træffe en afgørelse. Vi ser fremt til at få en afklaring, siger Erik Jensen, som understreger, at Siumuts ledelse ser med alvor på sagen.Foto: KNR / Malik Brøns

Alvorlige personsager i Siumut ærgrer Erik Jensen

Siumuts partiformand fik efter valget viden om, at der kunne komme sager frem om Aslak Jensen. Formanden ærgrer sig, men lige nu får det ikke politiske konsekvenser.

- Jeg er uskyldig. Jeg har ikke andet at sige. I må gerne lytte med under retssagen, farvel.

Sådan siger Aslak Jensen (S), som er tiltalt for dødstrusler mod en offentligt ansat og politiet, og lægger på inden KNR kan nå at stille flere spørgsmål. 

Sagen mod Aslak Jensen

Aslak Jensen er tiltalt for dødstrusler og skal møde i Sermersooq Kredsret.

Datoen er ikke fastsat endnu, oplyser Grønlands Politi til KNR.
 

Den 17. marts 2017 ringede han ifølge tiltalen omkring 12:45 til Kommuneqarfik Sermersooqs socialkontor og truede en af en af socialkontorets forsorgsmedarbejdere på livet.

Anklagemyndigheden kræver 30 dage i anstalten.  

Siden valget i april er der med sagen mod ham nu kommet tre alvorlige sager frem om tre af de største stemmeslugere i Siumut.

Erik Jensen, der er formand for Siumut, blev efter valget orienteret af Aslak Jensen om, at der kunne komme forskellige hændelser frem om ham.

- Aslak Jensen var ærlig og meddelte os om forskellige hændelser. I den forbindelse advarede han os om, hvad der kunne ske fremover, siger Erik Jensen.

LÆS OGSÅ Inatsisartutmedlem tiltalt for dødstrusler: Nægter sig skyldig

Tiltalen får dog ikke politiske konsekvenser, som det ser ud nu. Det afhænger af, om Aslak Jensen bliver dømt eller frikendt.

- Nu er det kommet ud, og nu er det selvfølgelig retten, som skal arbejde med det og træffe en afgørelse. Vi ser fremt til at få en afklaring, siger Erik Jensen, som understreger, at Siumuts ledelse ser med alvor på sagen.

Tredje alvorlige sag efter valget

I april lige efter valget blev det afsløret, at Minik Høegh-Dam er under tiltale for mulig narkotikahandel, mens hans bror Qarsoq Høegh-Dam har en tidligere hashdom.

- Det er hårdt og ærgerligt, når sådanne enkelte personsager dukker op hos os, siger Erik Jensen.

I dag er Minik Høegh-Dam ekskluderet fra Siumut. Han stod til at blive ny borgmester i Avaannata Kommunia, og Qarsoq Høegh-Dam valgte at trække sig fra Inatsisartut, da hans dom kom frem i offentligheden.

LÆS OGSÅ Minik Høegh-Dam smidt ud af Siumut efter mistanke om hashsalg

Erik Jensen og Siumuts ledelse er i gang med at opdatere procedurerne i partiet, når der skal opstilles kandidater til Inatsisartut og kommunerne.

LÆS OGSÅ Qarsoq Høegh-Dam trækker sig fra Inatsisartut

- Ved siden af, at man skal have en ren straffeattest, så undersøger vi, hvordan vi kan stramme vores retningslinjer, og det er noget vi drøfter i bestyrelsen, forklarer Erik Jensen uden at uddybe, hvad de præcist kigger på.

Telefoniske dødstrusler mod socialmedarbejder og politi

Siumuts tredejstørste stemmesluger ved valget til Inatsisartut, Aslak Jensen, skal i retten for dødstrusler og skal møde i Sermersooq Kredsret. Datoen er ikke fastsat endnu, oplyser Grønlands Politi til KNR.

Det viser anklageskriftet, som KNR har fået aktindsigt i.

Den 17. marts 2017 ringede han omkring 12:45 til Kommuneqarfik Sermersooqs socialkontor og truede en af en af socialkontorets forsorgsmedarbejdere på livet.

Ifølge anklageskriftet sagde Aslak Jensen blandt andet:

- Jer og politiet vil jeg slå ihjel.

- Jeg vil finde ud af, hvem du er. Vent bare, jeg slår dig ihjel.

Det har ifølge anklageskriftet været nok til at ”fremkalde alvorlig frygt for socialforsorgsmedarbejderens eget og andres liv, helbred og velfærd”.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt