Alle vil betale højere pris for lærlinge

Det skal betyde mindre, hvor meget et offentligt byggeri koster i kroner og øre, og mere hvordan det gavner den grønlandske samfundsøkonomi og ikke mindst er med til at rette op på det store underskud af lærlingepladser. Samtlige partier bakker op.
Skrevet af Mads Fisker
28. september 2011 11:53

Et større opgør med, at det offentlige som oftest takker ja til det billigste tilbud på byggeri, skal blandt andet give flere lærlingspladser.

- Vi har jo en stor samfundsinteresse i at få uddannet så mange som overhovedet muligt, og derfor kunne vi godt tænke os, at det bliver gjort til et parameter, når man konkurrerer om de opgaver, der nu måtte være. At det også får betydning fremadrettet for, hvem vi vælger til de opgaver, som det offentlige nu putter penge i, siger naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen.

Et samlet Inatsisartut stiller sig bag ændringen i tilbudsloven, som den ansvarlige for boligområdet på vegne af Naalakkersuisut har lagt frem.

- Fra partierne og Naalakkersuisuts side ønsker vi, at der tages større højde for hele samfundshensynet - blandt andet energioptimering og miljøforbedring - og dermed det samfundsøkonomiske. I nogle tilfælde har vi eksempelvis også givet en opgave til nogle, der byder billigst, men efterfølgende kunnet se, at brugen af underentreprenører har gjort, at skattekronerne ikke ender her i landet, siger Jens B. Frederiksen.

Men selv om samtlige partier stiller sig bag naalakkersuisoq for boliger - mest uforbeholdne i sin støtte er IA og Siumut - bliver der fra flere sider stillet spørgsmål ved, hvordan lovændringen i praksis skal forvaltes, når man ikke længere som oftest skal konkurrere på at give det billigste tilbud.  

- Lige nu er det utroligt nemt, når det er prisen, der afgør det. Men når flere ting skal vægtes, er det utroligt vigtigt, at Naalakkersuisut melder helt klart ud, hvordan balancegangen skal være. Der kan eksempelvis være to, der afgiver tilbud, hvor den ene har vægtet miljøet og den anden vægtet lærlinge; hvem vinder så?, spørger Knud Kristiansen (A).

Det gør den entreprenør eller håndværksmester, der alt i alt kan give det samfundsøkonomisk set bedste bud, lyder svaret til Atassut.

- Det bliver selvfølgelig sådan, at de parametre, der er ved hver enkelt licitation, naturligvis skal prisfastsættes. Eksempelvis skal man finde ud af, hvor meget det skal vægte økonomisk ved hver enkelt projekt, at man har ansat en eller ti lærlinge. Og det er naturligvis noget, man skal være klar over på forhånd, så man konkurrerer på lige vilkår, siger naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen.

Udover Atassuts ønske om at få skabt denne klarhed, indskærper Jens B. Frederiksens partifælle i Demokraterne, Justus Hansen, at de offentlige udbydere hele tiden bør holde sig for øje, at man i nogle tilfælde fortsat skal lade bundlinjen bestemme. For i eksempelvist alment boligbyggeri kan lejerne ellers ende med at betale for dyr en regning i gennem en højere husleje.

Naalakkersuisut forsikrer, at man er opmærksom på ikke altid at ville vælge efter hensyn til miljø og samfund samt brug af lærlinge med mere.

For prisen kan blive for høj.

- Nu er forventningen jo heller ikke, at et projekt til 100 millioner kroner lige pludselig skal koste 200 millioner, fordi man inddrager nogle samfundshensyn. Der skal være den rette balance i det, som stadigvæk sikrer, at vi stadigvæk har råd til at bygge det, vi gerne vil bygge, siger Jens B. Frederiksen, der i samme ombæring erkender, at lovændringen logisk set vil betyde færre offentlige byggeprojekter.

Efter at være behandlet i anlægs- og miljøudvalget, vender forslaget tilbage til dagsordenen i Inatsisartut 20. oktober.