Alle venter på Cairns tommelfinger

Store anlægsprojekter kan blive sat iværk, hvis Cairn vælger at fortsætte sin oliejagt i Grønland.

Cairn Energy’s boresæson slutter om et par dage. Politikere og selskaber venter med stor spænding på næste års aktiviteter, hvor store anlægsprojekter er ved at blive lagt i støbeskeen.

Qaasuitsup Kommune vil afsætte erhvervsarealer i flere byer, hvor den største areal forventes at ligge i Aasiaat. Det er øen Tupilak på mere end 2 millioner kvadratmeter, som kommunen vil tilbyde overfor olieselskaber.

- Vi har ikke modtaget konkrete ansøgninger om arealtildeling, men vi har fået tilsagn fra interesserede selskaber, som kan have interesse i at søge arealtildeling i forbindelse med oliejagten, siger Peter Olsen, der formand for erhvervsudvalget i kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia.

- Vi er gået i gang med vores høring for at være på forkant med udviklingen. Vi ved at det kan være tidskrævende proces med arealtildelinger. Nu får vi gennemført høringen og kan tildele arealer hurtigt, hvis vi får en henvendelse, siger Peter Olsen.

Vi klapper hesten
En af de selskaber, der har interesse i at øge service til olieselskaber er Arctic Base Supply, der er ejet af det Mærsk-ejede selskab Danbor Service A/S og Royal Arctic Line. Selskabet har allerede ydet service til Cairn Energy i det skotske selskabs oliejagt ud for Qeqertarsuaq.

Nu venter Arctic Base Supply spændt på Cairn Energys planer for 2012. Arctic Base Supply har ellers søgt om areal i Aasiaat, som selskabet vil bruge til oplagring, da der allerede nu er pladsmangel i Aasiaat havn.

- Men lige nu er vi forsigtige med at tage stilling til større investeringer. Vi venter spændt på Cairn Energys planer for næste år. Eller sagt med andre ord: Vi klapper lige hesten, siger administrerende direktør i Arctic Base Supply Steen O. Hansen til KNR.

Men der er andre selskaber end Cairn Energy som har interesse i at lede efter olie ved Grønland.

- Vi ved at Husky Energy vil bore efter olie, og det samme gælder Shell. Så de kommende år er meget spændende, siger Peter Olsen.

Og lige nu venter alle spændt på Cairn Energys evaluering efter to boresæsoner i Grønland.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt