Allatta har fundet vinderforfattere

Der er masser af unge forfatterspirer her i landet. Allatta's tredje konkurrence har nemlig kåret sine ti vindere for den her gang.
Foto © : NAPA
Skrevet af Ane-Marie Petersen
23. marts 2018 13:11

Året tema er "rummelighed" og forfatterspirerne har opfattet det på mange forskellige måder.

Fra identitetskrise til parforhold.

De ti vindere har blandt andet skrevet om naturen, tilgivelse, forsoning og endda om hukommelssestab.

- Vi er stolte af, at kunne præsentere de ti vindere af Allatta! 3.0! Det har været inspirerende at se de mange bidrag vi har modtaget og juryen har arbejdet benhårdt med at udvælge de unge, siger projektleder for Allatta 3.0 Mia Skifte Lynge.

Juryen bestod af tidligere vinder Sørine Steenholdt, grafisk designer Arny Koor Mogensen og lektor Birgit Kleist Pedersen, som sammen læste og bedømte alle bidrag. 

- De bidrag, vi har modtaget, har taget udfordringen med temaet ”rummelighed” på mange forskellige måder, dog var der nogle emner der gik igen. Af dem valgte vi så de bedste. Bidragene kan siges at afspejle, hvad der rører sig i Grønland i dag, lige her og nu, skriver juryen i en pressemeddelelse.
Konkurrencen er for alle unge mellem 15 og 30 år og er arrangeret af NAPA i samarbejde med Milik Publishing, Nunatta Atuagaateqarfia og Kalaallit Atuarkkiortut.

Vinderne skal nu på en 4 dage lang skrive-bootcamp i Tasiilaq og til september rejser de til Island og Danmark på en nordisk inspirationsrejse. Milik publishing skal også udgive deres tekster i en samlet bog til sommer.

Vinderforfatterne er:

Novelle:
Najannguaq Berthelsen, 18 år, Nuuk 
Paninnguaq Møller, 28 år, Nuuk 
Navarana Lennert, 30 år, Nuuk 
Onu Didriksen, 18 år, Nuuk 
Erninnguaq Reimer, 29 år, Nuuk 
Malik Sophus Schøller Jørgensen, 24 år, Nuuk

Essay:
Katrine Poulsen, 26 år, Nuuk 
Tukumminnguaq Nykjær Olsen, 30 år, Nuuk 

Lyrik:
Stine Buur Hvistendahl, 25 år, Nuuk 
Kaaleeraq M. Andersen, 25 år, Uummannaq