Undersøgelsen er foretaget blandt godt 7000 personer mellem 18 og 64 år i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.Foto: Fort George G. Meade Public Affairs Office/flickr

Alkoholmisbrug skader de pårørendes helbred

Pårørende til alkoholafhængige har dårligere helbred end andre. Det skyldes stress, mener forsker bag studie.

Det anslås, at hver tiende danske mand og hver tyvende danske kvinde dør på grund af alkohol. Men alkoholmisbrug er ikke kun skadeligt for den, der drikker.

Pårørende til alkoholafhængige har et dårligere helbred end befolkningen generelt.

Det viser en nordisk undersøgelse ledet af Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Undersøgelsen er foretaget blandt godt 7000 personer mellem 18 og 64 år i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Professor: Det er ny viden

Personer med en alkoholafhængig i husstanden havde 40 procents større risiko for at lide af dårligt helbred end dem, der ikke kendte en alkoholafhængig.

Ifølge professor Kim Bloomfield fra Center for Rusmiddelforskning, der er førsteforfatter til undersøgelsen, er det ny viden.

- Det er velkendt, at alkohol øger risikoen for vold, og at det især rammer børn og kvinder psykologisk og økonomisk at være pårørende til alkoholafhængige. Men det er nyt, at vi i en befolkningsundersøgelse kan vise, at også de pårørendes helbred tager skade, siger hun til Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ Sorg-direktør: Sorg er nederst i problemhierarkiet i Grønland

Hendes tese er, at det konstante psykologiske pres, som de pårørende lever under, påvirker helbredet hos både børn og voksne.

- Vores undersøgelse viser også, at jo tættere relation, man har til den alkoholafhængige, desto større er de helbredsmæssige konsekvenser, og at det især er kvinder, der bliver ramt. Det er vigtig viden, hvis vi skal blive bedre til at hjælpe de pårørende, siger Kim Bloomfield.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt