Aleqa: Har Kuupik givet køb på undergrunden?

Ifølge Selvstyreloven hører råstofferne under Grønland, mens udenrigs- og sikkerhedspolitikken hører under Danmark. Men de to områder er ikke nødvendigvis så nemme at skille ad. Fx er man enig om, at et stof som uran er af udenrigs- og sikkerhedspolitisk betydning, og hvis Grønland vil begynde at eksportere det, skal Danmark spørges om lov. Men hvad så med de andre råstoffer?

Udenrigsminister Villy Søvndal har for nyligt meddelt, at man ikke kan give en fast definition af, hvornår et stof har strategisk betydning og dermed berører rigets sikkerheds- og forsvarspolitik. Det vil være en vurdering af de konkrete omstændigheder.

Derudover har Villy Søvndal oplyst at han og Naalakkersuisut-formand Kuupik Kleist har færdigforhandlet en samarbejdsaftale om forvaltningen af de grønlandske råstoffer, der kun mangler en underskrift.

Men, spørger Siumuts formand Aleqa Hammond:

- Hvad er det, han har fået lavet af aftaler, som har en betydning for tolkningen af Selvstyreloven? Vi mener, at det er utrolig vigtigt, at han træder frem og siger hvad det er, han har gang i af aftaler med udenrigsministeren, siger Aleqa Hammond.

For hvis det er, som Villy Søvndal har fremlagt, kompromitteres Grønlands råderet over egne råstoffer meget sandsynligt, mener hun:

- Det, som vi frygter, er, at Danmark kan træde til, alt efter hvad de synes er vigtigt for sikkerheds- og forsvarspolitik, og ikke efter hvad Grønland finder vigtigt i henhold til Råstofloven.

Og hvad er det så for en aftale og hvor langt er man med den? Det lader det ikke til, at den danske og den grønlandske regering er enige om.

- Vi har jo ikke lavet nogen endelig aftale endnu. Men det, den går ud på, er, at befæste Grønlands position i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, at gøre klart at udenrigspolitikken ikke er hævet over den kompence, vi har over råstofområdet, siger formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist.

Og ifølge ham er aftalen slet ikke klar til underskrivelse, som Villy Søvndal har oplyst.

- Når der er indsat et nyt Naalakkersuisut efter valget, så må de tage stilling til det. Vi fra vores side mener ikke, at vi har forhandlet det færdigt endnu, slår Kuupik Kleist fast.

- Men når Villy Søvndal er citeret for at sige: "Der kan i sagens natur ikke anvendes en fast definition, når der er tale om råstoffers strategiske betydning. [...] Det er en vurdering af de konkrete omstændigheder [...]" Har han så ret i den tolkning og fremgår det af aftalen?

- Det vil jeg ikke sige, at det gør, men altså det kan jo fx dreje sig om lande, der ligger i krig, som vi ikke er allieret med o.s.v. Sådan nogle detaljer er vi ikke kommet ned i.

- Men betyder det i princippet, at det ikke nødvendigvis kun er uran og sjældne jordarter, hvor Danmark skal inddrages i?

- Nej, sådan kan man ikke sige det. Selvfølgelig har vi fuldstændig kompetencen over hvilke mineraler, der kan brydes og sælges. Et andet aspekt er, om vi skal tage hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det skal vi uanset om vi er fuldt selvstændige eller en part af det danske rige, lyder svaret fra Naalakkersuisut-formand Kuupik Kleist.

Kuupik Kleist siger til Radioavisen, at han vil ikke fremlægge det aftaleudkast, der er lavet, fordi det ikke er færdigt og fordi "det ikke er kutyme at fremlægge arbejdspapirer over for offentligheden".