Aleqa HammondFoto: Helle Nørrelund/KNR

Aleqa Hammond er ekskluderet fra Siumut

OPDATERET: Aleqa Hammond er ekskluderet fra Siumut. Det bekræfter partiformand Kim Kielsen overfor KNR. Han fortæller videre, at hun bliver løsgænger i Folketinget.

Ledelsen i Siumut havde tilbudt hende at blive i partiet, men det krævede, at hun trak sig fra sin plads i Folketinget. Det afviste Aleqa Hammond, oplyser Kim Kielsen.

Ekstra Bladet kunne søndag afsløre, at Aleqa Hammond har brugt sit kreditkort fra Folketinget til private indkøb i blandt andet Stark og Brugsen i juni og juli måned. Hun forklarede selv på Facebook, at der var tale om en nødsituation, og at det var sket i overensstemmelse med Folketingets Administration.

- Mine konti blev groft misbrugt via itunes i juni hvilket heldigvis blev opdaget af min bank og fornødne initiativer blev iværksat. Jeg har via folketinget et mastercard som jeg aldrig har brugt, men i nødsituationen måtte bruge og meddelte administrationen om sagens karakter. Der var gensidig forståelse, skriver hun på Facebook.

Læs også OVERBLIK Samlet overblik over kreditkort-sagen

Mandag mødtes Hammond med økonomichefen i Folketingets Administration. Resultatet af det møde blev, at hun skal betale de 12.983 kroner tilbage, som hun har brugt på kreditkortet. Hun måtte samtidig erkende, at hun ikke havde forstået reglerne korrekt.

- Jeg har under mødet beklaget meget, at jeg havde den fået den fejlagtige opfattelse, at det var i overensstemmelse med reglerne at benytte Folketingets kreditkort i den nødsituation, jeg var havnet i, udtalte hun mandag i en pressemeddelelse.

De 12.983 kroner bliver tilbageholdt fra hendes næste lønudbetaling fra Folketinget. Aleqa Hammond kan fortsætte i Folketinget som løsgænger.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt