Aleqa afviser Socialdemokratiets kritik

Løsgænger i Folketinget, Aleqa Hammond, afviser over for Sermitsiaq.AG den kritik, som Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen kom med mandag af Hammond.
Foto © : Siumut Folketingimi
20. december 2016 06:15

Ifølge Sass Larsen har Hammond svigtet sine vælgere ved at indgå en aftale med Venstre om at blive ny formand for Grønlandsudvalget i Folketinget.

Men det er lige tværtimod, siger Hammond:

- Jeg har lavet en aftale med Venstre og var bekendt med, at de alle har brug for min stemme, lyder det og tilføjer:

- Jeg benyttede situationen til at kunne opnå den største indflydelse, skriver hun i en skriftlig reaktion.

LÆS OGSÅ Tilliden til Aleqa er svækket

Ifølge aftalen med Venstre vil Aleqa Hammond undlade at stemme i sager, der kan blive afgørende for regeringens overlevelse. Og det er blot for at få større opmærksomhed i medierne, mener Socialdemokratiet.

Men Hammond er ikke i Folketinget for at afgøre regeringens skæbne, siger hun til Sermitsiaq.AG.

- De danske partier kan selv vælte statsministeren, hvis de vil, men jeg arbejder hårdt for, at Grønland skal have mest indflydelse, jeg er ikke her for at vælte regeringen.

LÆS OGSÅ Rød blok smider Aleqa Hammond på porten