Aldrig set før: Ekstremt vejr førte til »reproduktivt kollaps« i Arktis

Moskusoksernes unger døde, fuglene lagde ingen æg, og insekterne kom for sent til at bestøve blomsterne.

Endnu kender forskere ikke til langtidseffekten af det ekstreme 2018, men det er klart, at hvis fremtidens klimaforandringer kommer til at byde på flere af den slags ekstreme snefaldsår, taler vi om et potentielt økosystemkollaps i Arktis.

- Dyr og planter i Arktis er enormt tilpasningsparate, for ellers kan de ikke leve så ekstremt et sted. Derfor er det ikke sådan, at ét enkelt ekstremt år får tingene til at kollapse helt, fortæller en af forskerne bag det nye studie, ph.d. og seniorforsker Niels Martin Schmidt fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Normalt er juni forår i Arktis, og her smelter sneen. Juli og August er til gengæld sommer, og i løbet af disse to sølle måneder skal insekter bestøve blomsterne, blomsterne skal springe ud, fugle skal spise insekterne og lægge æg, ræve skal spise fugleungerne og selv opfostre unger, mens moskusokserne skal spise vegetationen og opfostre kalve.

Problemet med sommeren 2018 var bare, at der var faldet så meget sne i løbet af den ekstreme vinter, at den ikke nåede at smelte i juni, men lå der til langt ind i juli.

 Alt fra blomster til lemminger, moskusokser, trækfugle, fluer, myg og ræve blev ramt.

- Der har ganske vist tidligere været store udsving i populationerne af de forskellige dyr, men her ser vi et reproduktivt kollaps på tværs af hele økosystemet. Det er aldrig set før, siger Niels Martin Schmidt.

Niels Martin Schmidt vurderer, at årets hændelser kan tjene som et forvarsel om, hvad fremtiden vil byde på.

De klimaforandringer, som allerede er godt i gang, kommer til at betyde flere ekstreme hændelser, og selvom Niels Martin Schmidt har på fornemmelsen, at økosystemet i Arktis nok skal komme på fode igen, er han ikke sikker på, at det kan klare den samme mængde tæsk med højere frekvens eller flere år i træk.

- Først om nogle år kommer vi til at se konsekvenserne af 2018, og om de forskellige dele af økosystemet kommer sig igen. Det kommer nok til at tage bestanden af trækfugle flere år at komme ovenpå igen, og i den periode skal de helst ikke have en lignende hændelse,« siger Niels Martin Schmidt.

Niels Martin Schmidt fortæller også, at selvom forskerne kun har lavet optællinger af dyr og planter omkring en enkelt forskningsstation, viser data fra Danmarks Metrologiske Institut (DMI), at hele Arktis og især den nordligste del af Arktis oplevede ekstreme snefaldsmængder i vinteren 2018.