Air Greenlands Airbus, Norsaq, er på værksted for at få udskiftet underholdningssystemet frem til den 26. marts. ArkivfotoFoto: KNR // Anton Gundersen Lihn

Air Greenland varsler forsinkelser i post- og fragtleverancen

Det kan være, at du skal vente lidt ekstra på post og pakker fra Danmark. De næste 11 dage kan Air Greenland ikke have nær så meget fragt med på strækningen mellem Kangerlussuaq og København.

Air Greenlands Airbus Norsaq er på værksted for at få udskiftet underholdningssystemet frem til 26. marts.

Imens har Air Greenland lejet et andet fly, men selvom der er flere pladser til passagerer, så er pladsen til post og fragt noget mindre.

Derfor kan der altså opstå forsinkelser i fragten. Desuden kan modvind eller dårligt vejr betyde, at det er nødvendigt med mere brændstof, og det kan også betyde mindre fragt og yderligere forsinkelser.

- Vi beklager meget de gener, det har medført for vores post- og fragtkunder. Men vi kan forsikre om, at vi hver dag optimerer kapaciteten for post- og fragtmængderne, så vi kan få så meget med som muligt, siger Tim Koop Jensen, der er cargo manager i Air Greenland.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt