Air Greenland kan ikke levere superdroner - men vil stadig gerne være med til at overvåge Arktis
Droner, der kan flyve 500 kilometer på én tur i luften, skal overvåge Arktis.
Men det kræver en masse forsvarsudstyr - og det har Air Greenland ikke.
Derfor kommer det selvstyreejede selskab ikke til at bistå Forsvaret i direkte at overvåge Grønland fra luften.
1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis
En ny aftale om overvågning i Arktis er lavet.
I alt skal der bruges 1,5 milliarder kroner på overvågning.
750 millioner kroner skal bruges til indkøb og drift af to droner, som skal overvåge Grønland til lands.
Den nye aftale er indgået mellem partierne i forsvarsforligskredsen: Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
De nordatlantiske mandater i Folketinget er ikke med i aftalen. I stedet er den koordineret med Naalakkersuisut, oplyser Forsvarsministeriet.
Ikke som det ser ud lige nu i hvert fald.
Alligevel er bestyrelsesformanden i Air Greenland glad for en forsvarsaftale til 1,5 milliarder kroner, som blev præsenteret i går - og som skal øge overvågningen af Grønland og Færøerne.
- Det er penge, der er investeret i Arktis med det formål, at det skal komme Arktis til gode både i form af jobs og vækst og nye uddannelsestiltag. Så det er helt klart noget, vi ser positivt på, siger bestyrelsesformand hos Air Greenland, Bodil Marie Damgaard.
Over 800 millioner kroner skal bruges bruges på de to langdistance-droner, som skal overvåge Grønland.
Dertil kommer mindre droner, der bliver sendt op fra Forsvarets skibe.
Og al udstyr på vinger kræver assistance, service og vedligeholdelse. Og det er her, at Air Greenland stadig har et håb.
LÆS OGSÅ Grønlands store selskaber vinder ikke på drone-overvågning
- Vi har faciliteter, hangarer og kompetente medarbejdere i stort set hele landet. Og så har vi jo mange, mange års erfaring med de udfordringer, der kan være forbundet med at operere i Arktis. Så vi kan og står klar til at bidrage med vedligehold og support på drone-området, siger Bodil Marie Damgaard.
Transportaftale venter forude
Air Greenland har foreslået Forsvarsministeriet at indsætte ombyggede Dash 8-fly til overvågning af Grønland.
Flytyperne bliver brugt hos blandt andet den svenske og islandske kystvagt til overvågning. Men den model har Forsvarsministeriet afvist.
LÆS OGSÅ Aftale om overvågning af Grønland på plads
Til gengæld står der i den nye forsvarsaftale, at Air Greenland skal bidrage til yderligere transport i Arktis.
Hvad det indebærer, er ikke besluttet endnu, understreger både forsvarsminister Trine Bramsen (S) og Air Greenland over for KNR.
Men Bodil Marie Damgaard forventer, at det kaster noget af sig, som forhåbentlig kan skabe både flere stillinger og vækst hos Air Greenland.
- Det forpligter naturligvis, når Air Greenland er nævnt. Så vi tror på, at der fra politisk side vil blive fulgt op på, at de hensigter udmønter sig i nogle konkrete initiativer, hvor vi er en del af aftalen, siger Bodil Marie Damgaard.
I aftalen står desuden, at det skal støtte både Grønlands og Færøernes industri og lokale arbejdspladser.
Den ny forsvarsaftale, kaldet "Arktisk-kapacitetspakke", er indgået i dialog med Naalakkersuisut, men skal først godkendes af Selvsryret, før den kan træde i kraft.
Sådan bliver 1,5 mia. kroner i "Arktis-kapacitetspakke" fordelt frem til og med 2023:
- Varslingsradar på Færøerne (390 mio. kr.)
- Langtrækkende overvågningsdroner (750 mio. kr.)
- Satellitovervågning (85 mio. kr.)
- Jordstation (40 mio. kr.)
- Kystradarer i Grønland (20 mio. kr.)
- Mindre droner til brug på skibe (60 mio. kr.)
- Styrket analysekapacitet (20 mio. kr.)
- Klassificeret taktisk kommunikation (40 mio. kr.)
- Ny Forsvarsuddannelse i Grønland (50 mio. kr.)
- Øvelsesaktivitet (35 mio. kr.)
- Kompetencepulje på satellitområdet (10 mio. kr.)
- Anskaffelser for ca. 1,5 mia. kr. og afledte driftsudgifter for ca. 300 mio. kr. årligt.
Kilde: Faktaarkt - Aftale om en Arktis-kapacitetspakke, Forsvarsministeriet
