Peter Vedsted mener, at det er muligt at tiltrække de nødvendige læger til Grønland, men frygter at forholdene på sigt kan blive så dårlige, at de vil søge andre steder hen.Foto: KNR

Afgående regionslæge: Udenlandske læger løser ikke alle problemerne

Grønland kan sagtens være attraktivt for udenlandske læger, men det kræver gode arbejdsforhold og investeringer. Sker det ikke, bliver personalemanglen permanent.

Siden 2018 har den ledende regionslæge i Region Avannaa, Peter Vedsted, været en markant stemme i det grønlandske sundhedsvæsen.

Nu er det snart slut.

Ved udgangen af oktober flytter han nemlig tilbage til Danmark og efterlader dermed en tom stol på sygehuset i Ilulissat.

Læger i Region Avannaa


I Region Avannaa er der læger i Qaanaaq (1), Upernavik (2), Uummannaq (2) og Ilulissat (6).

I øjeblikket er der en fastansat læge i Upernavik og seks i Ilulissat.
I Qaanaaq, Upernavik og Uummannaq er lægerne ansat på korttidskontrakter (1-4 måneder ad gangen).

I regionen er der 22 bygder. Ingen af dem har en læge, men der kommer en læge på besøg mindst 2-3 gange  om året.

 

Kilde: Region Avannaa.

Til den tid vil kun to ud af fem ledende regionslægestillinger i Grønland være besat, og det udstiller den akutte personalemangel, der er mange steder i sundhedsvæsenet.

LÆS OGSÅ Mangel på kirurger lukker Qaqortoq som fødested resten af året

I Grønlands nordvestlige hjørne af sundhedsvæsenet, Avannaa, mangler de dog ellers ikke læger. Ifølge Peter Vedsted har en målrettet strategi om rekruttering og fastholdelse nemlig båret frugt:

- Vi har lavet en plan for, hvad for nogle læger vi vil have. Hvis der kommer en læge, som siger ”jeg vil gerne komme op og hjælpe jer i tre uger”, så siger jeg, ”det er rigtig sødt af dig, men det har jeg ikke brug for. Jeg har brug for, at du kommer i mindst tre måneder.”.

Man kunne tro, at det vil afskrække mange læger, at de pludselig skal afsætte tre, seks eller ni måneder i Grønland, men det ikke tilfældet, påstår Peter Vedsted.

Lægerne takker nemlig ofte ja til de længere kontrakter, og flere af dem bliver så glade for deres ophold, at de kommer igen. Nogle opfordrer ligefrem deres kolleger til også at tage turen til Grønland.

Faktisk er det blevet så eftertragtet at blive læge i Region Avannaa, at alle regionens lægestillinger er besat, og der ikke er ledige stillinger i Ilulissat før 2024.

Opskriften er ifølge Peter Vedsted simpel:

- Vi kan tilbyde gode kollegaer et sted at bo, og så tilgodeser vi medarbejderens ønske om at opleve den grønlandske kultur og natur. Det er ikke ferie, men det har betydning for deres valg om at komme til Grønland, siger han.

Uummannaq Sygehus er et af de steder, der ikke har en fast læge ansat. I stedet er en håndfuld læger ansat på korttidskontrakter, hvor de opholder sig i byen et sted mellem 1-4 måneder.

Lægen er ikke en robot

Selvom lægemanglen ikke er et akut i Region Avannaa, så er der mange andre steder i sundhedsvæsenet, hvor personalesituationen er problematisk. Derfor søger politikerne med lys og lygte efter løsninger.

Efter det forleden kom frem, at man midlertidigt lukker fødeafdelingen på Qaqortoq Sygehus, er spottet blevet rettet mod muligheden for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra lande, som sprogligt og kulturelt ligger langt fra Grønland.

Demokraatits Anna Wangenheim mener, at man bør opsøge cubanske læger og sygeplejersker, mens naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), er åben overfor alle nationaliteter:

- Vi undersøger muligheder i forhold til udenlandske arbejdskraft, så det ikke kun er cubanske læger og sundhedsmedarbejdere, vi efterlyser, siger Mimi Karlsen.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq: Qaqortoq åbner som fødested igen til nytår

Spørger man Peter Vedsted, frygter han dog, at de udenlandske læger bliver en byrde snarere end en berigelse.

Som systemet er i dag, er det nemlig meget dansk. Det betyder, at journalsystemet er på dansk, og at de ansatte tolke kan oversætte mellem dansk og grønlandsk. Derfor er det nemt for sundhedspersonale fra Skandinavien at omstille sig, mens det vil kræve en større omstilling af hele sundhedsvæsenet, hvis arbejdssproget bliver engelsk eller spansk.

Fødesteder, der forsvinder: 

 

Det seneste fødested, der lukkede, var i Aasiaat.

 

Det skete i 2019 på grund af mangel på kvalificeret personale. Det blev meldt ud, at lukningen var midlertidig. 

 

I 2017 lukkede fødeafdelingen i Uummannaq.

 

Og i 2012 mistede Maniitsoq sit fødested.  

Og at kunne kommunikere med patienterne er vigtigt for en læge, siger Peter Vedsted. En læge er nemlig ikke bare en robot, der uden videre kan stille diagnoser:

- Læger er ikke sådan nogen, der bare har en kniv i denne ene hånd og antibiotika i den anden. Det er en, som man taler med, en man har en relation til, en man føler sig tryg ved. Det er en, som man kan dele sine bekymringer med. Det er noget af det allervigtigste.

Peter Vedsted ser også gerne, at det kommer flere grønlandske læger, men siden han tiltrådte sin stilling i 2018, mindes han ikke, at nogen grønlændere har søgt en stilling som læge i regionen.

Standarden er blevet for lav

Helt overordnet savner Peter Vedsted, at man taler om, hvordan man gør det mere tillokkende at arbejde i det grønlandske sundhedsvæsen.

For hvis man vinde den globale konkurrence om de eftertragtede læger, så skal det været et attraktivt job, man tilbyder.

Her er løn og bolig vigtigt, men man skal også sørge for, at der er et spændende og fagligt udviklende at arbejde i Grønland. Er det ikke tilfældet, så søger lægerne bare til Norge, Italien eller andre steder, hvor den samlede pakke er mere interessant.

LÆS OGSÅ Fødestedsfadæse: Johanne og Paula er de første, der blev sendt til Nuuk

- Læger vil gerne være et sted, hvor det er spændende at arbejde. Der har politikerne ikke rigtigt investeret så meget i det grønlandske sundhedsvæsen. Det er simpelthen blevet for lav en standard til, at det er spændende arbejde, og så bliver det svært at rekruttere, siger Peter Vedsted.

- Vi bliver udfordret, når det er alvorligt, for så står vi i kø til at få lavet en CT-scanning, skopi eller vævsprøve. Også når det er noget, man kan dø af. Der er folk, der ikke kan bevæge sig i flere år, mens de venter på at komme til. Vi kan ikke levere det, som borgerne forventer, og det presser lægerne.  

Hvorfor kan man ikke levere det?

- Vi har ikke faciliteterne til at levere den standard i Grønland. Det er en politisk beslutning. Investerer man mere, vil vi have de muligheder.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl