Ældre deltager i de landsdækkende mesterskaber
I disse dage er der stor aktivitet i Aasiaat, hvor ikke færre end 218 medlemmer af ældre- og førtidspensionistforeninger fra hele kysten er ankommet for at deltage i mesterskaberne i uge 29, hvor der skal konkurreres i to indendørs idrætsgrene.
De ældre og førtidspensionister mødes til dette arrangement hvert andet år, fortæller Bendt Søholm, formand for Oqilaatsut, foreningen for ældre og førtidspensionister i Aasiaat.
– Søndag var der fælles morgenmad på Avannaata Gymnasium, og om eftermiddagen gik foreningerne efter gudstjenesten i Egede Kirke i samlet optog med deres faner til Aasiaat Idrætshal, hvor mesterskaberne blev officielt åbnet. Der forventes mindst 250 deltagere i mesterskaberne, forklarer formanden for Oqilaatsut.
Mesterskaberne for ældre- og førtidspensionistforeningerne fra kysten bliver afholdt i Aasiaat Idrætshal fra den 12. til den 19. juli, og der konkurreres i håndbold og ball hockey.
Korte halvleje
Alle kampe, både i håndbold og ball hockey, spilles med halvlege på 5 minutter. Kamplængden er fastsat af KNUSTAS (Kalaallit Nunaanni Utoqqaat Sulisinnaajunnaarnersiutillillu Timersortartut Ataatsimut Suleqatigiiffiat – Landssammenslutningen for ældre- og førtidspensionerede idrætsudøvere i Grønland) på organisationens generalforsamling, fortæller Bendt Søholm, formand for Oqilaatsoq, idrætsforeningen for ældre og førtidspensionister i Aasiaat.