Aaja overtager udvalgstur til Sydgrønland og Nuuk

Grønlandsudvalget i Folketinget besøger fra i morgen torsdag og en uge frem Sydgrønland og Nuuk.
Turen bliver ledet af folketingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen. Det sker, efter Aleqa Hammond i går har meldt afbud på turen efter Siumuts ekskludering af politikeren. Foto © : Maasi Pedersen/KNR
24. august 2016 10:55

Det sker på en studietur, hvor politikerne især skal få indblik i fødevare-, landbrug og mineindustrien i Sydgrønland.

Turen går blandt andet forbi Fiskefabrikken Avataq og Great Greenlands kontor i Qaqortoq, foruden Inuili, Erhvervsskolen for fødevareruddannelserne i Grønland, i Narsaq.

Søndag danner Narsaq desuden rammerne om et borgermøde, hvor indbyggerne får lejlighed til at diskutere rigsfællesskabet med folketingspolitikerne.

Læs også Aleqa dropper udvalgstur til Grønland

Udvalget slutter sin tur i Nuuk med møder med bl.a. børnetalsmanden Aviâja Lynge, naalakkersuisut for sociale anliggender, Marta Lund Olsen, og besøg hos Arktisk Kommando.

Turen bliver ledet af folketingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen. Det sker, efter Aleqa Hammond i går har meldt afbud på turen efter Siumuts ekskludering af politikeren.

Se udvalgets fulde rejseprogram her.