Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam efterlader tydelige spor i dansk politik
De er begge stemmeslugere, har vundet flere priser og har på hver sin måde markeret sig i Folketinget.
Ved sidste folketingsvalg i 2022 blev Aki-Matilda Høegh-Dam (N) valgets vinder, da hun løb med 33 procent af alle stemmerne tæt fulgt af Aaja Chemnitz (IA), der kom ind i Folketinget for tredje gang med godt 21 procent af stemmerne.
Men ved det forestående folketingsvalg den 24. marts, er det dog ikke længere muligt at sætte kryds ved de to politikere. Hverken Aaja Chemnitz eller Aki-Matilda Høegh-Dam genopstiller.
KNR har talt med de to politikere og personer rundt om dem for at få et indblik i deres tid på Borgen – og for at finde ud af, hvad det især er, de vil blive husket for.
Stigende fokus på Grønland
Da Aaja Chemnitz blev valgt ind i Folketinget for Inuit Ataqatigiit første gang for snart 11 år siden, var det med en ambition om at gøre op med den måde, Grønland blev repræsenteret.
- Der var mange historier, som ikke gjorde Grønland ære. For mig var det vigtigt at vise en anden måde at være folketingsmedlem, som var forsonende og resultatorienteret og opnå resultater både til gavn for det grønlandske samfund, men hvor Danmark også kunne se sig selv i det, siger Aaja Chemnitz.
Da hun første gang satte kurs mod Christiansborg, havde Aaja Chemnitz en oplevelse af, at ingen interesserede sig for Grønland.
Flere peger da også på, at de nordatlantiske mandater har langt mere indflydelse i dag, end de havde for et årti siden.
En tidligere ansat, der har arbejdet tæt sammen med Aaja Chemnitz, fortæller, at det dengang ikke var en selvfølge, at de grønlandske politikere sad med ved forhandlingsbordet, selvom Arktis og Grønland var på dagsordenen.
Aaja Chemnitz var nødt til at “sparke døre ind”, lyder det fortsat. Hun har krævet en plads i det politiske maskinrum på Christiansborg ved at investere tid og ressourcer og aktivt styrke relationen med de forskellige ordførere og ministre, fortæller den tidligere ansatte.
‘Danmarks kolonihistorie’
Også Aki-Matilda Høegh-Dam oplevede, at det stod sløjt til med vidensniveauet om Grønland, da hun først kom ind i Folketinget.
Hun var 22 år og studerede en kandidat i statskundskab, da hun i 2019 blev valgt ind for Siumut dengang som det yngste medlem af Folketinget.
På hendes kollegieværelse i København formulerede hun de krav, Siumut havde for at pege på Mette Frederiksen som statsminister under regeringsforhandlingerne.
- Pludselig havde jeg en følelse af, ‘hold kæft, det er nogle store beslutninger, jeg er ansvarlig for’. Jeg vidste det jo godt, men jeg kan tydeligt huske den følelse, der kom, da jeg sad i Regensen og skrev ned, hvad jeg skulle forhandle om, husker Aki-Matilda Høegh-Dam.
Allerede dengang var hun optaget af den koloniale relation mellem Grønland og Danmark og drømte om med egne ord at empower (styrke, red.) den grønlandske befolkning. Hun ønskede ligeværd for den grønlandske befolkning.
Derfor var det også dét, hendes første tale i Folketinget kredsede om.
Forud for talen blev hun frarådet at holde den. Den var for ‘vred og hadefuld’, lød kritikken. Hun ville få svært ved at få et tæt samarbejde med andre politikere efter sådan en brandtale, fik hun fortalt. Af den grund trådte hun også op på talerstolen med en god portion nervøsitet i maven.
Aki-Matilda Høegh-Dam fortsætter:
- ‘Danmarks kolonihistorie’, indledte jeg og holdt en meget lang pause.
Fra talerstolen krævede hun blandt andet, at den danske stat undskyldte til de såkaldte eksperimentbørn, der i 1951 blev sendt til Danmark som led i et socialt og politisk eksperiment.
Som forudset landede talen ikke et godt sted blandt alle i salen. Den var en “fornærmelse”, lød det fra et medlem fra Dansk Folkeparti.
Undervejs i debatten pressede følelserne sig på. Ikke på grund af kritikken, fortæller Aki-Matilda Høegh-Dam, men fordi, at det var overvældende. Da hun gik ned fra talerstolen, fik hun et kram af Mette Frederiksen.
I medielandskabet fik talen stor opmærksomhed. Den gjorde også indtryk på DR’s politiske analytiker, Jens Ringberg, der i mange år har fulgt med på Christiansborg.
- Dengang fyldte de her diskussioner om kolonitiden slet ikke så meget. Danmark kan ikke lide at høre om det, fordi der er en kollektiv dårlig samvittighed. Pludselig står der et menneske på talerstolen og er så følelsesmæssig omkring det.
- Hele vejen igennem har Aki-Matilda Høegh-Dam prikket til den her ‘er det nu så slemt’ fornemmelse, der er i Danmark. Hun har virkelig delt vandene hos de andre folketingsmedlemmer, siger han.
Afrika på is?
Det skabte også overskrifter, da Aaja Chemnitz til Folketingets åbningsdebat i 2022 konfronterede den daværende formand for Konservative, Søren Pape Poulsen.
Hun ville vide, om det var det korrekt, at han engang havde kaldt Grønland for ‘Afrika på is’, som der lød forlydender om.
Der var netop blevet udskrevet valg, og Pape Poulsen, der stod godt i meningsmålingerne, havde meldt sig på banen som statsministerkandidat.
- Det var en rigtig dårlig sag for ham. Det var med til at svække respekten omkring ham, husker Jens Ringberg.
Kritikken var til at føle på, og da der nogle dage senere var en tv-debat mellem statsministerkandidaterne, undskyldte Søren Pape Poulsen over for Grønland.
Episoden resulterede samtidig i, at Aaja Chemnitz ‘steg i graderne’ hos sine kollegaer, siger Jens Ringberg.
- Det er aldrig uden omkostninger at sige sådan noget, så det var udtryk for mod, for det nemmeste havde været at lade være.
Aaja Chemnitz forklarer selv, at netop fordi Søren Pape Poulsen var statsministerkandidat, ville hun vide, om de oplysninger, hun havde fået, var korrekt.
- Det er vigtigt for mig at vide, hvad det er for et menneskesyn, der er i forhold til os fra Grønland. Vi har kæmpet i rigtig mange år med en mindreværd og en indimellem nedladende tone, siger hun.
Grønlandsk på talerstolen
Da den årlige rigsfællesskabsdebat i 2023 pludselig tog en drejning, gik flere medier i breaking.
Aki-Matilda Høegh-Dam valgte nemlig at holde sit ordførerindlæg på grønlandsk.
Da de andre folketingsmedlemmer efterfølgende stillede spørgsmål, fortsatte hun med at svare på grønlandsk til de andres undren og frustration.
Om overvejelserne forud for debatten fortæller Aki-Matilda Høegh-Dam:
- Det her er et parlament, der taler og lovgiver om Grønland, uden at mange grønlændere kan forstå det. Jeg var så træt af det. Så jeg tænkte, at så må de (politikerne, red.) opleve 10 minutter af det, som grønlændere oplever 24 timer i døgnet 365 dage om året og se, hvordan de kan håndtere det.
Seancen fik sat gang i en større debat i Folketinget, der i december 2024 resulterede i, at der blev indført en fast ordning med simultantolkning mellem grønlandsk og dansk ved udvalgte debatter.
Det er et slag, mange vil huske i Grønland, mener Kaj Kleist, der er politisk kommentator og tidligere topembedsmand.
- Her blev hun virkelig accepteret som en god politisk kæmper, siger han.
Også Jens Ringberg mener, at det vil gå over i historien.
- Hun fik en meget hård modtagelse, og det tror jeg, man kommer til at fortryde senere i historien, at der ikke blev taget mere rummeligt imod det. Det er ret utroligt, at det var så kontroversielt, da hun begyndte at snakke om det, men det var der jo ikke nogen, der havde gjort før, siger han.
Aki-Matilda Høegh-Dam vandt efterfølgende prisen Årets Danske Tale for sin banebrydende tale.
Historisk møde
Da Donald Trump endnu engang blev valgt som præsident i USA i november 2024, var det samtidig begyndelsen på det, der herhjemme er blevet kaldt den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.
Der gik ikke lang tid før, at præsidenten gentog sine ambitioner om, at Grønland bør være en del af USA.
Medier verden over har rettet linsen mod Grønland, og én af dem, der for alvor har gjort sig bemærket, er Aaja Chemnitz, der har løbet fra den ene interview efter det andet. Særligt i januar i år blev tempoet skruet op.
Det tog næsten vejret fra det færøske folketingsmedlem Anna Falkenberg, der har kontor på samme gang som Aaja Chemnitz.
- Aaja Chemnitz har et overblik som få har, og så er hun meget vedholdende. Når hun først har sat sig noget for, så hænger hun fast, og det er en god ting, fortæller Anna Falkenberg over en telefonforbindelse fra Færøerne, hvor hun er ved at føre valgkampagne for Sambandsflokkurin.
Også Pia Olsen Dyhr, formand for SF, der er søsterparti til IA, mener, at Aaja Chemnitz beviste noget “helt særligt” det sidste år.
- Hendes håndtering af medier, parlamentarikere og borgere, fra hele verden, var helt, helt ekstraordinær. Med tydelighed, men også varme og menneskelighed. Og med et enormt netværk i hele Arktis og i Norden, som hun brugte dygtigt, udtaler partiformanden i et skriftligt svar.
I januar stod Aaja Chemnitz og den republikanske senator i Alaska, Lisa Murkowski, i spidsen for et møde i Folketinget mellem amerikanske senatorer, folketingsmedlemmer og Inatsisartutmedlemmer. Et møde, som de nu er indstillet til en Nobels Fredspris for.
Gennem årene har Aaja Chemnitz vundet flere priser for hendes måde at gå i dialog og kommunikere politik på.
Det er især noget, der er blevet bemærket i Grønland, fortæller Kaj Kleist.
- Hun har arbejdet meget konstruktivt og skabt mange kontakter, så hun har en stor berøringsflade. Netop derfor har hun haft stor gennemslagskraft i sit arbejde, siger han.
Haltende samarbejde
Selvom Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam har repræsenteret Grønland i de sidste to valgperioder, så er det ingen hemmelighed, at relationen gennem tiden har været anstrengt.
Spørger man Aaja Chemnitz selv har hun været lidt af en “skydeskive” for politiske modstandere. Hun har flere gange kritiseret grønlandsk politik for at være for personlig fremfor faglig.
- Det har vi altså meget tendens til, at det bliver en personlig kritik, fordi man ikke rigtig har noget fagligt at kritisere, siger hun.
Begge peger på, at der givetvis har været momenter, hvor samarbejdet har været fint. Men det har som regel kun varet få dage, og så er det vendt igen, fortæller Aaja Chemnitz.
- Jeg er opdraget med, at hvis man ikke har så meget pænt at sige, så skal man heller ikke sige mere. Så jeg har ikke mere til den del, siger hun.
At det har været udfordrende, kan ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam skyldes, at de er to meget forskellige personligheder.
- Måske ser vi verden med forskellige briller. Det er jo også fint nok, fordi vi gerne skulle repræsentere hele Grønland. Når vi på hver vores måder har meget stærke personligheder og holdninger, så opstår der naturligvis uenigheder. Det er en del af politik, siger hun.
Alligevel har Aaja Chemnitz en opfordring til de næste folketingsmedlemmer, der bliver valgt ind.
- Jeg håber, at det kan være en del af refleksionen i forhold til de kommende kandidater, at man nogle gange skal huske på, at det handler om at stå sammen, siger hun.
Hvad der venter Aaja Chemnitz efter folketingsvalget, har hun endnu ikke oplyst. Hun fortæller dog, at hun måske kommer til at spille en rolle i det, der kaldes "Grønlandskrisen" - altså den geopolitiske situation med Grønland i centrum.
Aki-Matilda Høegh-Dam har siden Inatsisartutvalget sidste år, hvor hun blev valgt ind for Naleraq, været medlem af både Inatsisartut og Folketinget. Hun fortsætter i Inatsisartut.
