De vestlige lande i Arktis må fortsætte med at samarbejde andre steder end Arktisk Råd. På sigt må Rusland dog tilbage i varmen, mener Aaja Chemnitz Larsen (IA).Foto: Malik Brøns

Aaja Chemnitz Larsen: Samarbejdet skal fortsætte i Arktis - også med Rusland på sigt

Selv om alle aktiviteter i Arktis Råd er sat på pause på grund af Ruslands invasion af Ukraine, skal samarbejdet i Arktis fortsætte - også med Rusland i fremtiden, mener Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Der er stadig stærkt brug for, at landene i Arktis samarbejder - også selv om der er krig i Ukraine.

Det mener folketingsmedlem fra IA, Aaja Chemnitz Larsen, som påpeger, at samarbejdet blot må fortsætte i andre fora i en periode.

Hvad er Arktisk Råd?

Arktisk Råd er et forum, der beskæftiger sig med sager af fælles interesse for lande og befolkninger i Arktis.

Rådet består af de otte arktiske stater: Canada, Danmark herunder Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA.

Derudover er de oprindelige folk repræsenteret ved seks interesseorganisationer.

Arktisk Råd blev etableret i 1996. Formålet var at udvide miljøsamarbejdet i Arktis. Der er især fokus på bæredygtig udvikling og beskyttelse af det arktiske miljø.

I marts meddelte alle de vestlige lande i Arktisk Råd, at møderne her blev sat på pause som protest mod Ruslands invasion af Ukraine. Det sker, mens Rusland har formandskabet i Arktisk Råd frem til maj næste år.

LÆS OGSÅ Arktisk samarbejde sat i bero: Rusland advarer Danmark

Men landene i Arktis har stadig brug for at samarbejde - også med Rusland.

Det skriver Aaja Chemnitz Larsen, som også er formand i forummet for Arktiske Parlamentarikere, i et debatindlæg i Altinget Arktis.

- Når vi ser så grundlæggende forskelligt på verdenssituationen, så er det svært at enes for nu. Men ikke nødvendigvis for altid.

Lidegaard: EU og NATO må tage over

Tidligere på ugen skrev folketingsmedlem og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (Radikale Venstre) i Altinget Arktis, at Arktisk Råd formentlig er afgået med døden med Ruslands krig i Ukraine. 

I stedet vil store beslutninger for Arktis, ifølge ham, blive taget i EU og NATO.

LÆS OGSÅ Folketingsmedlem: Arktisk Råd kan ikke fortsætte efter krigen i Ukraine

Men den strategi holder ikke helt, mener Aaja Chemnitz Larsen. For de vestlige lande i Arktis kan man ikke lægge Rusland på is for evigt.

Landet udgør omkring 40 procent af Arktis - og det er afgørende at fastholde en dialog på sigt, mener hun. 

Dog vil de syv vestlige lande i Arktisk Råd samarbejde uden om Arktisk Råd ind til videre. For dialog og beslutninger om klimakrigen og udviklingen i Arktis kan ikke vente på krigens afslutning, pointerer IA-politikeren i sit debatindlæg.

Rasmus Leander er centerleder på Nasiffik – Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik.

Han har tidligere kaldt det både bekymrende og forventeligt, at samarbejdet i Arktisk Råd er sat på pause på grund af Ruslands krig i Ukraine. 

- Det er rigtig godt, at der er sendt et meget stærkt signal at arbejdet i Arktisk Råd under Russisk formandskab jo selvfølgelig ikke kan fortsætte som normalt på grund af de ting, vi ser i Ukraine lige nu, sagde han til KNR i marts.

Det er i rådet at medlemslandene drøfter arktiske anliggender.

Det kan være om miljøbeskyttelse, klima, sundhed, maritimt samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling. Rådet beskæftiger sig ikke med sikkerhedspolitik. 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl