Aaja Chemnitz Larsen: Juridisk faderløse fortjener en undskyldning
Den danske stat bør give en undskyldning og kompensation til juridisk faderløse i Grønland, mener Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen.
Tidligere på måneden kom det nemlig frem, at en gruppe af de juridisk faderløse, som er født uden for ægteskab og uden retten til en far, har i sinde at stævne den danske stat. De ønsker en undskyldning og økonomisk kompensation fra staten for de manglende rettigheder.
Aaja Chemnitz Larsen har gennem årene været optaget af sagen om de juridisk faderløse.
LÆS OGSÅ Juridisk faderløse ønsker unskyldning fra Danmark og ændret lov
- Der er sket den samme krænkelse af juridisk faderløses menneskerettigheder, som der var med eksperimentbørnene. Derfor mener jeg, at sagen kan sammenlignes, og derfor bør der være både en undskyldning og erstatning til juridisk faderløse, siger Aaja Chemnitz Larsen.
Sagen om juridisk faderløse
- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.
- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i Grønland i perioden 1911 til 1974 var på omkring 8000 personer.
- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
- I 2011 skabte bogen ”Kampen for en far” røre i det grønlandske samfund. Den bygger på Anne Sofie Hardenbergs fortælling om at vokse op uden sin danske far.
- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet 2010.
- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.
- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
- Tidligere på måneden kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat.
Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.glStår fortsat uden arv
Står fortsat uden arv
Indtil 1963 havde børn født uden for ægteskab ikke ret til en far, til at arve ham eller tage faderens efternavn. De er senere blevet kendt som juridisk faderløse. Først efter 1974 var der faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab i hele Grønland.
I 2014 fik juridisk faderløse ændret lovgivningen, som betød, at juridisk faderløse kan rejse faderskabssag og dermed er arveberettiget, hvis dødsboet ikke allerede er gjort op. Men for flere af de juridisk faderløse, er fædrene gået bort, før lovgivningen trådte i kraft, og dermed står de fortsat uden arv.
Aaja Chemnitz Larsen mener, at der skal nedsættes et erstatningsnævn, som kan behandle juridisk faderløses sager. Hun ønsker ikke, at sagerne skal trække ud for længe, da flere af de juridisk faderløse er oppe i årene.
- Der er nogen, som af forskellige årsager ikke kan få anerkendt deres arveret til faderen. Det er vigtigt med en undskyldning og erstatning, for jeg tror, det er en god måde at afslutte sagen på, siger Aaja Chemnitz Larsen.
Grønland bør også sige undskyld
En historisk udredning om juridisk faderløse fra 2011 viser, at der i det grønlandske landsråd op til 1960’erne var skepsis mod at indføre rettigheder for børn født uden for ægteskab. Derfor ville det klæde Naalakkersuisut at give en undskyldning, mener Aaja Chemnitz Larsen. Hun siger:
- Det er vigtigt at huske på, at det var dansk lovgivning og beslutning. Derudover synes jeg, at det vil være på sin plads, at Grønland også gav en undskyldning, men at selve erstatningskravet og undskyldningen bør gives af den danske stat først og fremmest.
LÆS OGSÅ Nu kan juridisk faderløse få gratis psykologhjælp
Politikeren roser, at den nuværende danske regering er bedre end tidligere regeringer til at erkende Danmarks fejl i fortiden i den grønlandsk-danske historie.
Men hun påpeger, at der stadigvæk er sager, som juridisk faderløse, der mangler at få en afslutning.
- Der er nogle kapitler i historien mellem Grønland og Danmark, som jeg mener, at vi er nødt til at få rettet op på, fordi vi ønsker et mere ligeværdigt og sundt forhold mellem Grønland og Danmark i fremtiden, siger hun.
